Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i5i
Geni, som Moderen venter det af ham, eller
arbejde, som Faderen haaber det; han vil ikke
engang skjænke sin dødssyge Velgjørerinde sit
Selskab i de sidste Maaneder af hendes Liv. Han
har truffet sit Valg; han vil rejse ud i den vide
Verden med den smukke Fru Wilton, der er den
ikke altfor højt flyvende Livsglæde i egen Person.
Hvor mesterligt er denne Frue ikke malt, og
med ganske faa Penselstrøg, hun «som saa mangen
god Gang har svaret baade Ja og Nej paa egne
Vegne». Og hvor fint det lille Træk, at hun af
Ibsen præsenteres os som en Dame i «Tretiaarene»
altsaa over de Tredive; men da hun selv et eneste
Sted omtaler sin Alder, erklærer hun Erharts Moder:
«Idelig har jeg mindet ham om, at jeg er hele
syv Aar ældre end han» o: end den 23-aarige
Erhart. Hun glemmer en Del Aar. Hele hendes
praktiske Visdom er endelig i den Replik,
hvormed hun, kun halvt i Skæmt, erklærer Moderen,
at hun tager den lille unge Frøken Foldal med
for alle Tilfældes Skyld: «Naar Erhart er færdig
med mig — og jeg med ham — saa er det godt
for os begge, at han, Stakker, har nogen at falde
tilbage paa . . .jeg arrangerer mig nok, kan De
vide». Det er umuligt at karakterisere en
Skikkelse fyldigere i en hel Roman, end det her er
sket i en halv Snes korte Repliker.
Og som hun er hver eneste en af de op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
