Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«M. H., meget ansete Mænd i denne By,
Mænd, som vilde mig vel, Mænd, der havde
indhentet Oplysninger om mine Forhold og efter
de ærefulde Meddelelser, der vare gjort dem, ikke
kunde tro paa en smudsig Egennytte, disse
Mænd have til mig selv udtalt som deres
Overbevisning, at der absolut maatte bestaa et
Kjærlighedsforhold mellem Grevinden og mig
— og da jeg tillod mig at spørge, hvorpaa de
grundede denne Antagelse, blev ligesaa aabent
svart mig: paa Intet — paa Intet i Verden
uden derpaa, at en saa stor Opofrelse for en
fremmed Sag ellers slet ikke lod sig forklare!
Disse Mænd, m. H., jeg indrømmer det, dømte
som modne Verdenskjendere og erfarne Mænd.
Men de oversaa Et. De oversaa min Ungdom,
og de oversaa, at hvor meget end vor
Tid kan være Egoismens Tid, Ungdommen dog
til alle Tider har været og vil vedblive at være
Uegennyttighedens, Begejstringens og
Opofrelseslystens Alder.»
Der er i disse Ord en vis Ærlighedens og
Sandhedens Accent. I hvilket Forhold Lassalle
end stod til Grevinden, kunde han som Mand af
Ære ganske vist ikke for Offentligheden
indrømme, at et Kjærlighedsforhold imellem dem
fandt Sted. Men Maaden, hvorpaa han benægter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
