Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han, der satte Modsætningerne som Urprincip,
ikke indrømmede Modsigelsens Grundsætning.
Heraklit havde jo allerede med en om Spinozas
Pantheisme mindende Vending erklæret, at for
Gud er Alt skjønt og retfærdigt, men Menneskene
have kaldt Et retfærdigt, et Andet uretfærdigt.
Og hos Heraklit allerede fandtes den filosofiske
Tilbøjelighed, der under Hegelianismens
Blomstringstid var saa dominerende, til ved alle
Lejligheder at sige den saakaldte sunde
Menneskeforstand hvasse Ubehageligheder. Lassalle
bemærker selv, at naar en moderne Filosofi
har fundet Behag i gjentagne Gange at
fremhæve, at det tilsyneladende mest Bekjendte og
Hverdags, som Enhver tror at vide af sig
selv, netop vides mindst og er af en for den
reflekterende Eorstand ligefrem ufattelig Natur,
saa er Heraklit som første Forkynder af en i
Sandhed spekulativ og som saadan opfattet Ide
ogsaa den, der først har udtalt sig ligesaa skarpt
om den uspekulative Tænkens og den subjektive
Forstands Afmagt.
«Heraklits Ethik», siger Lassalle, «sammenfattes
i den ene Tanke, der tillige er selve det
Sædeliges evige Grundbegreb: Hengivelse til det
Almene.» Dette er paa engang græsk og
moderne; men Lassalle kan ikke nægte sig den
Glæde i den specielle Udførelse af denne Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
