Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos den gamle Græker at paavise Overensstemmelsen
med Hegels Statsfilosofi. «Ligesom
i den Hegelske Filosofi Lovene opfattes som
Virkeliggjørelse af den almene substantielle Vilje
uden at der ved denne Bestemmelse i mindste
Maade tænkes paa Subjekternes formelle Vilje
og Optælling af disse Viljer, saaledes har ogsaa
Heraklits Almene Intet at gjøre med den empiriske
Alheds Kategori.» [1]
Dog ikke blot paa Grund af Analogien
med Hegel, men paa Grund af Overensstemmelsen
med Lassalles inderste politiske
Anskuelse, fremhæver han dette Moment. Fra sin
tidligste Ungdom af havde jo ogsaa han i
Statsideen set Moral og Ret og Fornuft inkarneret.
Begejstringen for denne Ide, Troen paa Statens
Mission ikke blot som Beskytter men som
Fremmer af Ret og Kultur, gaar igjennem alle
hans Skrifter. Den spores i hans lærde
videnskabelige Undersøgelser som her i Heraklit, den
aabenbarer sig kraftigere, skjønt kun glimtvis,
i hans store juridiske Værk (System der
erworbenen Rechte, I, 47, II. 603, ff.), indtil den
endelig i hans politiske og økonomiske
Agitationsbrochurer forkyndes med lidenskabelig Polemik
imod Manchestertheorien og med al den
Overbevisningens Varme, der gjorde ham saa elsket
og frygtet som Taler og Skribent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
