Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rent udvortes lagde sig for Dagen, naar
Lassalle med sin udsøgt elegante Dragt, sit fine
Linned, sine lakerede Støvler talte for og med
en Kreds af Fabrikarbejdere med sodet Hud
og haarde Hænder.
Men var der nu end i denne Henseende en
Slags Kontrast mellem Lassalle og hans beundrede
Græker, saa føler man Ligheden, naar man læser
Skildringen af Heraklits Personlighed med dens
utrolige Selvfølelse og Menneskeforagt. Hvilken
Forestilling har ikke den Mand havt om sit
Værd, der som Heraklit mere end en Gang lod
sig forlyde med, at «Menneskene udenvidere
vare ufornuftige og han alene vidende, medens
alle andre handlede som i Søvne», eller der om
sine Medborgere, ikke blot i Almindelighed,
sagde at de «fortjente at hænges, da Mængden
dog kun mæskede sig som Fæ», men med Hensyn
til et enkelt bestemt Tilfælde, Fordrivelsen
af hans Ven Hermodoros, bemærkede at «Efesierne,
saasnart de vare voxne, alle burde slaas
ihjel, og de Umyndige forlade Byen, da de
havde fordrevet Hermodoros, den herligste
iblandt dem, i Kraft af den Tankegang: Hos
os skal Ingen være den Fortræffeligste; men er
En det, saa være han det andensteds og hos
Andre». [1] Hvo kan tvivle paa at disse Ord
ofte ere rundne Lassalle i Hu i de sidste Aar før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
