- Project Runeberg -  Ferdinand Lassalle. En kritisk Fremstilling /
58

(1881) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forfatningsbrud erklærede Nationalforsamlingen for opløst.
Forhadt som han var fra den Hatzfeldtske Affære,
frygtet for sin resolute og uforfærdede
Optræden blev han, saasnart Kontrarevolutionen
følte sig i Besiddelse af Overtaget, kastet i
Fængsel, og ved enhver optænkelig Chikane
lod man Varetægtsarresten og Forundersøgelsen
strække sig ud over et halvt Aar.

Den Tale, som Lassalle nu holdt for sine
Dommere, er efter min Opfattelse et af de
beundringsværdigste Vidnedsbyrd, der i Historien
foreligger om Mandsmod og Veltalenhed hos en
Yngling. Vidste man det ikke, vilde intet
Menneske tro, at denne Tale var holdt af en
ung Mand paa 23 Aar. Her er Lassalle skjøn.
Her staar han besjælet og indenfra belyst af
den ædleste, reneste Pathos, der kan fylde et
Menneskebryst, uden at man et eneste Sekund
tvivler paa Følelsens Ægthed eller Dybde. Her
fører han Ordets Klinge med en Kraft og en
Kunst, en Elegance og en Vælde, der
overhovedet ikke lader sig overgaa, og det uden et
Øjeblik at paradere med sin Færdighed. Her
staar han første Gang lys og smuk paa sit
Væsens Højde. Denne Tale har hele den første
Ungdoms friske Farveskjær uden paa et eneste
Punkt at være ungdommeligt blomstrende eller
yppig. Orla Lehmanns Veltalenhed synes at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:59:05 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bglassalle/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free