Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forvrøvling og Hamletsk Tøven. Hvo der i
Karl Marx’s «Neue Rheinische Zeitung» for 1850
har læst Fr. Engels’ Afhandling «Die deutsche
Reichsverfassungs-Campagne» (Opstanden i
Rhinpreussen og i Baden), begriber, at der paa denne
planløse og udisciplinerede Slægt maatte følge
en Generation, der stedse var betænkt paa at
give sine Idealer et forsvarligt Harnisk og et
kraftigt Sværd, og for hvem Rettens ædle Metal
ikke syntes gangbar Mønt, medmindre det var
styrket med Magtens Kobber. Tilsidst smeltede
det ædle og uædle Metal da næsten sammen for
denne Slægts Blik; den indsaa, at Jærntærningerne
vare de haardeste og bedste, og som
Brennus fordum kastede den Jærnet i
Vægtskaalen.
Man læse i hin Tale Lassalles Klage over,
at Nationalforsamlingen ikke i rette Tid skabte
en virkelig Borgervæbning til Skærm for
Forfatningen. Man læse hans blodige Spot over
Nationalforsamlingens Opfordring til «passiv
Modstand» mod Regeringens Overgreb:
«Den passive Modstand, mine Herrer, det
maa vi selv indrømme vor Fjende, den var i
ethvert Tilfælde en Forbrydelse. Et af to: enten
var Kronen ved hine Forholdsregler i sin Ret
— og da var Nationalforsamlingen, idet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
