Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betegnet som det at forsone den positive
Retsvidenskab og Naturretten med hinanden. I selve
det Standpunkt, Forfatteren i denne Henseende
indtager, spores et betydeligt Fremskridt
fremfor Standpunktet i Heraklit. Han staar her
friere overfor Hegel. Vel betegner han sig
endnu her som en Tilhænger af de Hegelske
Principer og kunde ikke med Sandhed gjøre
andet; men dette hindrer ham ikke i med
fuldkommen Aandsfrihed at dømme et vigtigt Parti
af Hegels og hans Skoles System. Det viser
sig da snart, at han er meget nær ved at gjøre
den Vending, som Fortalen til Heraklit (ikke
Værket) allerede betegnede, den samme Vending,
som Hegels franske Disciple senere have
foretaget, nemlig den at forvandle den Filosofi, der
mere end nogen tidligere kun vilde give sig af
med det Ubetingede, til en Filosofi af det
Relative, den fremfor nogen Lære metafysiske
Verdensbetragtning til en historisk. Afstanden mellem
dette Aandsstandpunkt og den rent experimentelle
Methode, anlagt paa Jurisprudensen er tilsyneladende
vel kun ringe, men Lassalles Bundethed
til den Hegelske Dialektik, hans mere dristige
og højtflyvende end taalmodige og forsigtige
Aands Hang til store aprioriske Konstruktioner
og Hypotheser fjærner ham lige fuldt stærkt
fra vore Dages videnskabelige Methode. [1] Hegel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
