Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vare ikke naaede til de højst civiliserede
Nationers Respekt for den erhvervede Ret. I
Sagen med Zelaphehads Døtre (4 Mos. 27,
1—11), hvor Israels Gud træffer den juridiske
Afgjørelse, gjør samme Gud sig, uden at have
en Anelse derom, skyldig i en utvivlsom
Tilbagevirkning i Civilsager. Men derfor var han
ogsaa en orientalsk Gud, der endnu ikke havde
lært romersk Ret og ligesaa lidt var opdraget
med græsk Dannelse og Kunst, det vil sige,
Gud for et Folk, hvem Aandens Væsen hverken
var bleven klart bevidst i Retssubjektiviteten
(som i Rom) eller i den skjønne Individualitet
(som i Grækenland).
Lassalles logiske Udgangspunkt er da egentlig
den Tanke, han alt som Yngling udtalte i
sin første Retstale (Assisenrede), nemlig den, at
Loven er Udtrykket for det hele Folks
Retsbevidsthed og al lovlig Ret kun en Bestemmelse,
som denne Almenaand, der uophørligt forandrer
sig, engang har truffet, saa at enhver ny at
denne Aand flydende Bestemmelse ufortøvet
griber Individet med samme Ret, hvormed det
blev grebet af den tidligere. Fast kan da for
Individet kun det være, som det éngang paa
retmæssig Maade har afledet af denne Strøm
ved sin egen Handlen og Villen, hvad det har
gjort til sit. Der lader sig ikke af Individet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
