Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er en quasi-metafysisk Anskuelse, der staar
i direkte Strid med hin Forstandsforestilling.
Forud for Forestillingen om Sjælelivets Evighed
og uendelige Rigdom i Kristendommen gaar i
Historien en anden, en udvortes Subjektets
Uendelighed, den personlige Viljes, der
forholder sig til Yderverdenen og har sin Gjenstand
i den. Der synes, hedder det hos Quinctilian,
ikke at gives anden Trøst for Døden end den
ud over Døden gaaende Vilje. Lassalle ser heri
et Bevissted for sin Grundtanke, den, at den
romerske Udødelighed er: Testamentet.
Da Testamentet nu altid maatte være en
institutio heredis, formel Indsættelse af en
Arving, da enhver i Testamentet foretagen pur
Formuesfordeling var intetsigende, naar den
direkte Indsætten af Viljesfortsætteren manglede,
da denne Indsætten fremdeles maatte ske før
alt Andet, navnlig før Legaterne nævntes, og
maatte danne Testamentets Begyndelse, da
endelig, ifald Arvingen døde før Erhvervelsen af
Arven eller hvis han afslog den, det hele
Testamente i Reglen faldt sammen og alle Legater
bleve ugyldige, ses det, at det er Arvingen,
hvis Tilværelse først giver Testamentet Tilværelse,
og som ved sin Vilje skjænker Testators
Viljesbestemmelse Hold og retslig Existens. Altsaa:
kun naar den Afdødes Vilje er sat som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
