Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
existerende ud over hans egen Død i Arvingen
anskues den som endnu tilværende og kommer
den til Udførelse i hans Testamente. Uden
Viljesfortsætteren derimod bliver den Dødes Vilje,
hvad den faktisk er, død og intetsigende og
ugyldig.
Men naar Arvens Begreb altsaa er det, at
virkeliggjøre den arveladende Viljes
Videre-Existens, saa ligger Arveladerens Interesse ikke i
at Arvingen har, men i at Arvingen handler,
handler efter hans, Arveladerens Vilje. At lade
Arvingen handle efter sin Vilje, det er efter
romersk Forestilling Arveladerens Triumf. Men
saalænge Arvingen endnu baade har og handler
ɔ: baade faar og overtager Arv, er Situationen
tvetydig. Thi saalænge er det altid muligt at
hans egen Interesse og hans egen egoistiske
Vilje, istedenfor at fortsætte Arveladerens
Viljessubjektivitet, omvendt opsluger og tilintetgjør
den. Kun ét afgjørende Middel existerer
herimod, det nemlig ikke at tilstaa Arvingen
den ringeste egne Fordel, ja endog bringe
ham i direkte Strid med hans egen egoistiske
Interesse. Arvingen, der ikke faar Noget, og
dog er Arving og dog handler efter Arveladerens
Vilje, den arveløsgjorte Arving, er det
uomstødelige Bevis for at den arveladende Vilje, der
fortsætter sig i ham, existerer. Den arveløse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
