Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at selv det efter hans Fremstilling Primitive er
saa lidet simpelt, saa upraktisk, saa subtilt.
Dog, jeg giver ham Ordet: Gajus meddeler,
at da det i Roms ældre Tider stod Enhver frit
at udtømme den hele Arvemasse ved Legater
og ikke efterlade Arvingen Andet end det
tomme Navn, saa hændtes det altfor hyppigt,
at de, der vare indskrevne som Arvinger,
meldte sig fra Arven. For at raade Bod paa
dette Onde, fortæller han videre, foresloges
den Furiske Lov (omtrent 571 efter Byens
Grundlæggelse), der bestemte, at med
Undtagelse af visse Personer maatte ingen Legatar
faa større Arv end 1000 Asses (en ringe Sum).
Men, vedbliver Gajus, heller ikke denne Lov
opnaaede Hensigten, da man dog udtømte
Formuen i Legater. Derfor blev da den Voconiske
Lov givet (omtr. 585 e. B. G.), hvilken bestemte,
at Ingen paa Grund af et Legat kunde faa mere
end Arvingen fik, saa det ved denne Lov dog
idetmindste syntes sikret, at Arvingen
overhovedet fik Noget. Men heller ikke dette
hjalp. Thi ved Udstykning af Formuen til et
stort Antal af Legater kunde man efterlade
Arvingen et saadant Minimum, at det for ham
dog ikke kunde lønne sig for en saa ringe
Fordels Skyld at tage den hele Arvs Byrder
paa sig. Saa blev da tilsidst den Falcidiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
