Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lov (omtr. 714) udstedt, i Kraft af hvilken det
ikke længer stod Nogen frit for at raade over
mere end ¾ af sin Formue ved Legater, og
saaledes maatte Arvingen da nødvendigvis faa en
Fjerdedel af Arven.
Gajus, paa hvis Tid efter Lassalles Mening
den gamle metafysiske Opfattelse ikke mere
forstodes, saa’ i de hinanden afløsende
Bestemmelser kun en Stræben efter at forbedre uheldige
Lovredaktioner. For Lassalle derimod ere disse
tre et Tidsrum af 150 Aar omspændende Love
et Vidnesbyrd om en haard og langvarig Kamp,
som den romerske Aand har kæmpet med sine
egne inderste Anskuelser, og denne indre Krig
føres ikke, som man har ment, mellem Arving
og Legatar, men mellem Arvelader og Arving.
Legataren er kun Prygledrengen, paa hvis Ryg
Arvingen giver Arveladeren sine Hug. Det ses,
mener Lassalle, tydeligt nok af Lovenes
Rækkefølge. Der gaas ud fra de tolv Tavlers Ret,
ifølge hvilken Legatarens Stilling er gunstigst.
Pludseligt bliver den allerugunstigst ved den
Furiske Lov, saa væsenligt forbedret ved den
Voconiske Lov, idet Legataren kan erholde den
fulde Halvdel af Formuen, saa endnu gunstigere
ved den Falcidiske Lov, ifølge hvilken han endog
kan erholde tre Fjerdedel af Formuen — en
Bevægelse, der sammenlignet med Arvingens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
