Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
parallele Situation (som jo ogsaa ved den sidste
Lov bliver gunstigst) er uforklarlig — under den
Forudsætning at Kampen opfattes som staaende
mellem Legatar og Arving. For Lassalle er
Kampen overhovedet af ganske anden Art, det
er den personlige Egoismes, den sunde
Menneskeforstands Kamp imod en hel Folkeaands
metafysisk-religiøse Grundanskuelse af Liv og Død.
Saalænge Folkeaanden i Rom endnu er uanfægtet,
hel og fast i sin oprindelige Støbning, kan
Arvingens personlige Interesse endnu ikke
revoltere, fordi Arven netop er denne Folkeaands
bindende og helligste Substans, dens Udødeligheds-Ide.
Lang Tid gaar da hen, inden Arvingen
vover principielt at erklære, at han vil have
Noget, absolut, for sig, ej blot formelt, i
Forhold til Legataren. Og dog maa dette komme;
thi den sunde Menneskeforstand lader sig ikke
holde ude. Den Falcidiske Lov betyder, at
Usandheden i den Fiktion, der fra Begyndelsen
af ligger til Grund for det hele Arvevæsen, nu
ogsaa bliver sat og erkjendt. Med lex Falcidia
begynder derfor det hele romerske Arvevæsens
afgjørende Undergang. Og dog — selv nu
finder den romerske Folkeaand i Arverettens
Tempel et Kapel, hvorhen den kan redde sit
Allerhelligste. Under August kom lex
Falcidia ud, og endnu under samme Kejser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
