Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader dette sig ej tænke paa den kristelige Aands
Grund, hvor det tros, at Individet fortsætter sit
Liv ganske andensteds og paa ganske anden
Maade end i sin endelige Vilje, hvilken han
netop har opgivet, da han har opgivet al
Endelighed. Er det saaledes altsaa end sandt, at
Testamentet kun under Forudsætning af personlig
Udødelighed har Betydning, saa gjælder
dette dog kun, naar denne Udødelighed opfattes
som i det gamle Rom; thi kristeligt talt er det
Sjælen, som er udødelig, og den ejer ikke
jordisk Gods, dernæst kan den som blivende
Herre over Tingene ikke træde i dette forsonede
Forhold til sin Stedfortræder, endelig vilde man
ved paa denne Maade at redde Testamentet kun
opnaa, at hele Begrebet Ejendom faldt bort;
Adam vilde som første Testator være eneste
Ejermand. [1]
Det var ikke ganske let paa nogle faa Blade
at sammenpresse en Udvikling, der i Lassalles
concise Stil tager mere end 600 Sider. Jeg
haaber imidlertid at have givet Læseren et
korrekt og udtømmende Begreb om Værkets anden
Hoveddels Karakter og Grundtanke. Man ser,
hvorpaa det løber ud; det udmunder i den
Anskuelse, der etsteds direkte kommer til Orde i
Skriftet, [2] at en strængere Opfattelse af
Statsbegrebet er den Kilde, fra hvilken alle i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
