Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Part af deres Sjæleliv, som ubehersket
Lidenskab, urolig Selvsyge, Nydelseslyst eller
Svaghed have usurperet? Maa og skal man ikke
saavidt blot muligt se bort herfra, naar man vil
vide, hvad den Enkelte inderst inde var, og er
det retfærdigt eller fornuftigt evindeligt at hænge
sig i en mægtig Aands Skrøbeligheder og Fejl?
I ethvert Tilfælde bør man begribe, at den, der
vil lægge lige saa stor Vægt paa de negative
som paa de positive Egenskaber, — hvad han
end forresten vil kunne gjøre ud af Manden,
ikke kan gjøre noget Billede af ham. Thi det
staar fast, at Ingen kan male noget Portræt,
ifald han vil forsøge paa at give Originalen en
Mine, som han i alle Situationer kunde have,
og ifald han ikke har et Ideal af Personligheden
for Øje. Hvad det gjælder om, er ikke at
«idealisere», men i Kraft af en skærpet
Virkelighedssans at se dette Ideal, ɔ: Personlighedens
Hovedejendommelighed, der mere eller mindre
ufuldstændigt aabenbarede sig for Samtiden,
virkende i alle dens væsentlige Ytringer og
Bedrifter. Og dette Ideal af sit Væsen har Lassalle
i hine Linjer malt.
Stykket indeholder endnu ligesom en Anelse
om hans pludselige Endeligt. Marie spørger
Ulrich, da hun ser ham saa mistrøstig med
Hensyn til sin Fremtid, om han da ikke tror paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
