Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veltalenhed, har en uomtvistelig Autoritet, angriber
(De oratore I, 33) paa det hæftigste denne
Mening. Man kunde lige saa godt, mener Crassus
i Ciceros Dialog, sige, at man lettest ved at
tale daarligt erhvervede sig Færdighed i at tale
daarligt. «Nej,» fortsætter han, «Hovedsagen
er at skrive ret meget. Det at skrive er det
bedste og fortræffeligste Lære- og Dannelsesmiddel
for den vordende Taler.» Jeg tror, at
dette forholder sig saaledes, naar det gjælder
om at frembringe en Tale, der lader sig læse
med Udbytte bagefter. Til at Talen i Øjeblikket
skal gjøre Indtryk udfordres næppe nogen
Forfatter-Forskole. Gambettas Taler f. Ex., der ved
Temperamentets Ild og Organets Skjønhed gjøre
saa mægtig en Virkning, virke, naar de læses,
ingenlunde stærkt, de give Øjeblikkets Løsen,
men indeholde langt fra Tanker nok til at
interessere paa langt Hold, ere ikke heller
saaledes formede, at Udtrykket har literær
Betydning. Det er det høje Stade, fra hvilket alle
Spørgsmaal ses, Tankernes Skarphed og Nyhed,
det mægtige Grundlag af Lærdom, der anes af
Tilhøreren uden at stilles til Skue af Taleren,
der i Forening med Stilens Korthed og Kraft
give de bedste blandt Lassalles Taler en blivende
literær Værdi.
De Gamle (Quinctilian f. Ex.) inddelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
