Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veltalenheden i den asiatiske og den attiske Art,
den blomstrende og den «magre» Stil. Ud fra
dette Inddelingsprincip maa Lassalles Veltalenhed
uden Tvivl betegnes som mager og muskuløs,
medens f. Ex. Orla Lehmanns strømmende og
rige Svada maatte henregnes til den førstnævnte
Art. Men i et enkelt betydningsfuldt Punkt er
Lassalle langt fra at være attisk og det er i sin
Forkjærlighed for Sprogets superlativiske Udtryk.
Det er utroligt med hvilken Fryd han vandrer
hen over Adjektivernes højeste Spidser, med
hvilken Lidenskab han opsøger og optaarner
stilistiske Kampestene som «det Uhyre», «det
Gruelige», «det Immense». Denne ene Gang
har Metternichs gyldne Ord «Le superlatif est
le cachet des sots» ikke stadfæstet sig. Men
dette grove Skyts bliver lige plumpt, om det end
benyttes af en talentfuld Mand. Den af Tysklands
Digtere, der har beskjæftiget sig mest og
genialest med Lassalle, brugte i min Nærværelse
det haarde Udtryk om ham: «Han havde jo
ingen Smag». Det er for meget sagt; men hans
Smag var højst usikker, det er hvad man med
Rette kan sige. Han havde lært forbavsende lidt
af den franske Literatur, med store Partier af
hvilken han dog maa have været bekjendt. Jeg
har alt berørt, at han i sit Drama ikke skyede
at lade Ulrich v. Hutten skildre sin Storhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
