Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Herrer havde ikke engang havt Courage til at
kalde sig «Demokrater» og hvad i al Verden
troede de vel at kunne gjælde for eller at
betyde, hvis de ikke var det?
Dog endnu var Bruddet ikke indtraadt
mellem Lassalle og de Liberale; det var paa
Nippet til at ske, men det var ikke ulægelig
Virkelighed. Dette forklarer, at han netop i
hine Dage modtog en ærefuld Opfordring fra
en af de højest dannede, halvvejs officielle
Kredse i Berlin — den eneste offentlige
Paa-skjønnelse, der fra det gode Selskabs Side i
hans Levetid blev ham vist. «Det filosofiske
Selskab» i Berlin havde i sin Tid optaget ham
i sin Midte uden Ballotation, da han som
Forfatter af < Heraklit betragtedes som selvskrevet
Medlem. Nu blev han opfordret til at holde
Festtalen ved den Højtidelighed, som dette
Samfund og den videnskabelige Kunstforening den
19de Maj 1862 vilde foranstalte til Fichte’s
Minde.
Man kan ikke nægte, at Lassalle 1 sit
P’oredrag «Die Philosophie Fichte’s und die
Be-deutung des Deutschen Volksgeistes: skilte sig
glimrende ved sit vanskelige Hverv. Saa strængt
videnskabeligt som Foredraget er, saa meget
det end meddeler paa det knappest mulige
Rum, er det dog lysende klart og præget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>