- Project Runeberg -  Ferdinand Lassalle. En kritisk Fremstilling /
239

(1881) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af det Frembragte som Økonomiens hele
Hemmelighed. Herimod gjør Lassalle med Styrke
gjældende, at det menneskelige Samfund og det
menneskelige Arbejde jo i vore Dage ikke
bestaar i at Menneskene leve hen ved Siden af
hinanden og kun ombytte deres individuelle
Arbejdsprodukter, men at Produktionen er en
fælles, kooperativ, — sker ved Fleres strængt i
hverandre indgribende Virksomheder, hvorimod
Distributionen (Fordelingen af de frembragte
Produkter) ikke er fælles, men individuel o:
Produktet gaar ikke blot som Gjenstand, men
ogsaa som Værdi over til at være Foretagerens
individuelle Ejendom. Det bliver da
Foretageren, der gjør sig Arbejdet personligt
indbringende, idet han affinder samtlige Arbejdere,
der i Forening have bragt Produktet tilveje,
efter den Lønningslov, der under disse
Omstændigheder maa udvikle sig, nemlig den, der
spiller en saa afgjørende Rolle i Marx’s Værker
og Lassalles Agitation, den kun af Lassalles
Døgnmodstandere rask væk benægtede, men af
alle ansete Økonomer indrømmede Ricardo’ske
Regel, at Lønnen gjennemsnitlig vil være
reduceret til hvad der efter det paagjældende Folks
Livsvaner er absolut nødvendigt til at friste
Existensen og forplante Slægten. Om dette Punkt
vil den virkelige Dagløn gravitere i Pendul-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:59:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bglassalle/0251.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free