Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gamle tyske Demokrati fra 1848 havde
forladt Skuepladsen eller sluttede sig taalmodigt
til Fortschrittspartei. For Lassalles utaalmodige
Aand stod det imidlertid som blev det med hver
Dag tydeligere, hvor meget det skortede dette
Parti paa politisk Evne og Energi. I
Begyndelsen af 1862 nærede Lassalle tilsyneladende
endnu et svagt Haab om at se Oppositionen
forandre Taktik og trodse sin Vilje igjennem
(Talen «Was nun?») Da dette Haab var slukt,
vendte han nødvendigvis sit Blik andenstedshen.
Hans Svarskrivelse til Arbejderkomiteen i
Leipzig fremkaldte, som alt berørt, Oprettelsen af en
almindelig tysk Arbejderforening med den
almindelige og direkte Valgret som Formaal, og
Præsidiet blev tilbudt Lassalle. Han havde i
Grunden liden Lyst til at tage imod det, da
Udsigten til Erhvervelse af en øjeblikkelig Magt,
hvorved noget Alvorligt lod sig udrette, var saa
ringe. Som det hedder i et af hans Breve:
«Politik vil sige aktuel, momentan Virksomhed.
Alt Andet kan man ogsaa besørge ud fra
Videnskaben.»*1 Men han gav efter for Grevinde
Hatzfeldts Overtalelser og overtog det
vanske-lige og oprivende Hverv at grunde, organisere
og lede en stor Arbejderforening under de
herskende Klassers lidenskabelige og alle Midler
benyttende Modstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
