Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
med, efter en kort Samtale til hende: «For Dem
gives der kun én Mand, Lassalle »*
De traf hinanden hos fælles Bekjendte og
forelskede sig strax i hinanden. Hver af dem
var vel paa den Tid optagen af sin underordnede
Kjærlighedshistorie, Lassalle af en galant
Forbindelse med en Dame i Berlin, Frøken von
Dönniges af den Hyldest, der vistes hende af
en ung wallachisk Bojar, Yanko, Fyrste af
Racko-witza, med hvem hun hidtil havde betragtet sig
som halvvejs forlovet. Men den nye Følelse
trængte hos dem begge de tidligere nærede tilbage.
De var, som Lassalle strax sagde det, «hinandens
Skæbne». Helenes Forelskelse var den
Lidenskab, der bringer forvænte, deres Omgivelser
overstraalende, Kvinder til at tilbede Den, i hvis
Nærhed de første Gang spore, at deres Vilje
gaar under i en anden langt stærkere Vilje, at
deres Aandedræt standser i Frygt og Fryd, at
deres Sjæl synker sammen under
Overherredømmet af en overlegen Natur og hæver sig i
Længsel mod den. Lassalle nærede en roligere,
’* Dr. Oldenberg har til mig bekræftet, at han virkelig
har sagt dette overraskende Ord, som Helene v. Dönniges
eller, som hun efter sin første Mand kalder sig, von
Ra-ckowitza (senere Friedmann, nu Schewitz) giver næsten
enslydende i sit i alt Væsentligt sanddru og paalidelige Skrift:
«Meine Beziehungen zu Ferdinand Lassalle. 1879.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
