- Project Runeberg -  Ferdinand Lassalle. En kritisk Fremstilling /
315

(1881) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han hende Armen og førte hende til en Veninde,
og da hendes Moder indfandt sig der og
behandlede Lassalle, der iovrigt bevarede sin rolige
Værdighed, som et Udskud, hun ikke
værdigede et Svar. gav han, slagen med Dumhed
og Blindhed, for at vise Moderen sin Magt over
hendes Datter, og i den taabelige Tro, at han
med Lethed skulde kunne omstemme en fornuftig
og højt dannet Mand som Faderen, Helene tilbage
til hendes Moder for paa lovlig og borgerlig
Maade at bejle til hendes Haand. Men nu brød
Faderens Raseri ud over den unge Pige. Han trak
hende ved Haarene og stødte hende over Gaden
til sit Hus, indespærrede hende og satte nu mod
den nedbrudte og viljesvage Skabning et
Tvangs-og Overtalelses-System i Værk, der havde kunnet
gjøre en stærkere Kvinde modløs. Da Lassalle
opdagede, at Adgangen til hende var ham spærret,
brød hans Fortvivlelse over hvad han selv
betegnede som sin «Taabelighed», løs og samtidigt
med det haardnakkede Forsæt, det koste hvad det
vilde, at erobre Helene opstod nu hos ham en ved
Vanskelighederne kunstigt til det Yderste ophidset
Forelskelse, der sugede nye Kræfter af Harmen
over selv ved en slap og spidsborgerligt retskaffen
Handling at have forspildt en Lykke, der fløj ham
i Favnen. Men paa samme Tidspunkt som
Lassalles Lidenskab under Indtrykket af det Skete steg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:59:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bglassalle/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free