Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVU
umaadelige Brug af Høisangstonerne til at betegne Foreningen
med Frelseren, hvorved sandselige Billeder og menneskelige Ud-
tryk benyttes, der ikke tjene til Opbyggelse, men snarere sor-
virre Aanden, hvorhoo det dog maa indrømmes, at Brors on
aldrig lader sig henrive til saadanne overdrevne Udskeielser,
hvori samtidige Forsattere gjorde sig skyldige. At han stundom
betjener sig as besynderlige, npoetiske, selv platte Udtryk, maa
vel for en Del skrives paa Tidsalderens Regning.
Hvad den ydre Form i Brorsons Arbeider angaaer, saa
finde vi, at han ikke alene i Henseende til Sproget, men og-
saa i sin Retstrivning hæver sig op over sin Samtid, og det
er nmiskjendeligt, naar vi sammenligne de ældste Udgaver af
Psalmerne navnligt med Udgaverne af Troens rare Klenodie
fra 1742 og 1760, som især synes behandlede med Omhygge-.
lighed, hvor megen Flid han har anvendt paa at sorbedre sin
Skrivemaade, saa at han sikkert ogsaa i denne Henseende ikke
har været uden Indflydelse paa sin Samtid.
Men foruden de as ham selv sorfattede Psalmer og aande-
lige Sange har Brorson desuden beriget vor Psalmeliteratnr
med henved 200 Oversættelser af for storstedelen de bedste
Psalmer fra omtrent det sidste Aarhundrede for ham, dels i
Almindelighed, dels og fornemmeligt as den pietististe Skole,
og disse Oversættelser ere næstenhelt igjennem foretagne med
en saadan Omhu og Dygtighed,,·men især med en saadan
Kjerlighed, at de ikke blot ikke staa tilbage for Originalerne,
men flere endog overgaa dem.
Endeligt har Brors on endnu store Fortjenester as Psalme-
sangen i Henseende til Melodierne. Naar allerede den knust-
kalste Kingo ikke blot oversatte bekjendte verdslige Melodier
paa Kirkesangem men ogsaa berigede den med flere ny deilige
Melodier, som man antager muligen at være af skotsk Oprin-
delse, saa gjelder dette endnu i videre Maal om Brorson, om
hvem det ovensor bemerkedes, at hans Yndlingsbeskjestigelse var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
