Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XIII
denne Sag maatte have Henstand, indtil jeg ved at erholde
noiere Kundskab om ham, kunde faae den fornsdne Frimodig-
hed til at rekommandere Faderens Anfsgning." — Men paa
den anden Side fandt Prasterne i hans Stift ogsaa i dereS
Biskop en ligefaa frimodig Forsvarer af deres virkelige, lov-
lige Rettigheder og en Beskytter mod Enhver, som vovede at
kranke dcm i deres Embedsfsrelse. En Sognepræst Focch
havde under visse Betingelser nagtet et Mgtepar Sakramentet
paa Grund as Hustruens altfor tidlige Barnefsdsel efter Bryl-
luppet Manden gjorde Indsigelse derimod; men Biskoppen
blottede det Urigtige heri og sordrede, at Manden og Hustruen
ved en offentlig Asbigt skulde afbede den Menigheden givne
store Forargelse En Ridefoged Musman anssgte om Til-
ladelse til at kommunicere med sin Familie hos en anden
Proest end sin Sogneprast. Biskoppen indrsmmer vel i sin
Erklaring Billigheden as en saadan Dispensation i mange
Tilfalde, men beraaber sig derhos paa Erfaring, at den ofte
ssges, for at Vedkommende kunne have desto stsrre Frihed til
at leve, som dem lyster, hvilket Dicmed og saa meget lettere
naaeS, som deres egen Sogneprast Intet har med dem at
gjsre, og den anden veed Lidet om deres Vandel i en frem-
med Menighed. Inarvarende Tilsalde var det desuden klart
as Sogneprastens Erklaring, at personlig Uvillie mod Prasten
rar Grunden til Bnffet om denne Fraskillelse, hvorfor Bi-
stoppen satte sig derimod. — Omhyggelig ssgte Brorson at
sorebygge eller bilagge Tratter imellem gejstlige Embedsmand,
og alvorligt modstod han den Egennyttens og Egenkjarlig-
hedens Aand, hvoras disse sadvanligen opkomme og nares.
Som Exempel paa. hvor fiint han" forstod at lugte Egen-
nytten, kan fortalles hans Forhold mod en Prast, der havde
begjaret Biskoppens Medvirkning til at erholde Klokkeren i
hans Sogn til personel Kapellan. Derom yttrede Brorson
sig i sit Svar saaledes; „Men anlangende, at han. Klokkeren,
tillige skulde beholde Klokkeiembedet og dets Indkomster, da,
som Sligt i Tiden i mere end een Henseende vilde blive
as Konsekvens?, saa glader det mig, at Eders Velarvardig-
hed selv haver saa gode Indkomster og desuden i det Time-
lige saa stor Velsignelse, at De deraf uden nogen Befvaring
kan efter Lovene og derom senere udgangne kongelige Anord-
ninger selv holde og lsnne en Person, som De til Lettelse sor
sig selv i deres Embedsforretninger antager " — Til at vise,
hvorledes Brorson tankte om gejstlig Myndighed, tjener Fol-
gende: En Prast havde nagtet at antage til Konfirmation
nogle Bsrn as Menigheden, fordi Foraldrene ei havde ladet
dem gaae til Undervisning hos Klokkeren, uagtet han (Prasten)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
