- Project Runeberg -  Troens rare Klenodie /
XIX

(1894) [MARC] Author: Hans Adolph Brorson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XIX
disse (Provsten havde nemlig ladet sig sige. at Prcrsten efter
bans Befaling havde ophsrt med dem). „Naar imidlertid", siger
Koch, „Generalsuperintendenten i sin Skrivelse selv tilstaaer, at
han har billiget Forsamlingerne i Proestens Huus og billiger
dem endnu, saa er han vistnok en medvirkende Aarfag til, at
Konventiklerne ere, om ikke begyndte igjen, saa dog fortsatte-
og dersom dette er Frugten af hans Visitats, saa er den
desvcrrre meget flet".
Medens Laseren har disse Ord srist i Hukommelsen, skulle
vi af Brorsons Forsvarsskrivelsc i Anledning af Hr. Kochs
Klage hidsatte folgende Ord om Superintendentens (Konradis)
Visitats: „Hr. Konradis opbyggelige og hjertegribende Tale,
Katekifation, Opmuntring og Velsignelses-Onsker gjorde et
sårdeles Indtryk paa Tilhorerne, saa at Menigheden og jeg.
samt nogle tilstedeværende christelige Praster fra Jvlland, brast
i Taarer under inderlige Bonner med og for ham; hvorfor
jeg (dog ikke alene, men Andre med mig) til Herrens
Priis aldrig vil kunne glemme, med hvilken Krast og Salvelse
denne Guds Mand talede om Herrens store og underlige
Gjerninger imod arme Svndere. Hvad mit Levnet og min
Embedsssrelse angaaer, da erkyndigede han sig saa noie
derom, at han satte ethvert Menneske i Bevcrgelse, idet han
gik fra Stol til Stol og bad Enhver om at svare ham ester
Sandhed og Samvittighed, som for Guds Ansigt paa det,
han nu vilde spsrge om. Derefter gjorde han folgende
Spsrgsmaal: „Hvad vidne I om Eders Prast? larer han
Eder Veien til Himmelen? vandrer han selv paa denne Vei?
kunneImarke, at det er ham alvorligt om at gjore, at ssre
Eder til Saligheden?" Da de derpaa gradende og som af een
Mund svarede: „Ja, ja! vi takke ham for alt Godt", saa
henvendte han mange hjertelige Formaninger til os, opsendte
varme Bonner for os til Himmelen, og lyste Herrens Fred og
Velsignelse over os. Ester Gudstjenesten taledc han i Praste-
gaarden i Scrrdeleshed med dem, som havde bessgt Bede-
timerne. Han havde i Forveien crsaret af mig de narmere
Omstandigheder ved denne Sag, saa at han ikke dsmte i
Blinde, men sorst efter noie Underssgelse yttrede sine Tanker
om det, han selv havde hsrt og seet. Jeg kan derfor ikke sige,
som vr. K skriver, at Frugterne af hans General-Visitats har
varet meget flette".
Nu havde Brorson Ro i nogle Aar; men i 1734 for-
nyede Provsten sine Angreb igjen. „I Begyndelsen af dette
Aar", skriver han, „maatte jeg til min store Bedrovelse hore

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:01:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bhklenodie/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free