- Project Runeberg -  Troens rare Klenodie /
315

(1894) [MARC] Author: Hans Adolph Brorson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forening med ZEsu. Z’5
er drl, jeg elfter for andre, I hvor jeg i Verden stal
vssre og vandre.
l.. Ham vil jeg, ham bar jeg, den evige Klippe, Ham
ril jeg ey lade. Hand kand mig ey flippe, IModers
Gemakker jeg vil Ham indfore, Der vil band inig favne,
og Fryde-fuld giore.
saa !ad nu din Sodhed mig aldrig »indrykkes.
Men dybt i mit Hierte som Seglet indtrnkkes, At intet
min Kierlighed dcrmper og dolger, Men Lammet, i hvor
dct gaaer, elsker og folger.
i ^ GUd! du fromme GUd.
At Livet blev til sinds Mod Dodens Skaal
at tage, Den HErre, Himlens Prinds, Forbandelsen at
smage. Hvad vilde Kierlighed, Da hun saa Haardt tog
paa i Det var hans Oye-Meed, Sin Sulamith at faae.
Glid Fader >oer, og lod Sig aldrig det fortryde,
At Sonnens dyre Blod Z Doden skulde flyde, Den store
Slutning gik Paa det allene ud, At Livets Fyrste fik
Dig til sin kiere Bruud.
Den sag var selfom for Glids Englers dybe
Linde, De kunde ingen Spor Til iaadant linder finde,
De maatte haanes ved At see din Skændsel paa, Og
horde nn om Fred, Som ingen kand forstaae.
i. Gilds Fred ved Livets Ord Blev Sulamith for-
tyndet, Pel er din Ondskab stor, Du har dig Haardt
forlyndet. Men d-n, som elffte dig. Har baaret al din
^traf, Glids son og Hierte sig IDoden for dig gav.
>). Hvad tænkte Sulamith? Huu svommede i Taare,
Ach, at jeg har ?aa tit Fortornet GUd saa saare, Da
stodtes Haab og Frygt. Da stridde Liv og Dod, Til
Hiertet blev undryktIkendes Brudgoms Skiod.
<>. O det er ey saa let At troe saa stor en Naade,
Naar Hiertet kiender ret Sin Skcrndsel, Nod og Vaade,
Glids Hellig Aand hans Trost Maa selv i Sielen ind,
Saa seer man forst med Lyst Sin IEfu milde Sind.
7. Men hvor begyndte hun Sin HErres Fod at vaede,
14’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:01:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bhklenodie/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free