Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
Wgteskab, og en Halvfoster af Digteren Edvard Storm, hvis Moder
igjen var en Soster af Peter Munchs Moder.
Prcesten Peter Munch havde to Ssnner og syv Dotre. Son
nerne vare: Johan Storm, fodt 1778 og dsd 26 lan. 1832 som
Biskop i Christianssand (Digteren Andreas Munchs Fader), og Ed
vard, fodt 1780. Den Sidste, Professor Munchs Fader, var forst
Lcerer ved Kadetakademiet i Christiania, men blev siden (1813) Sogne
prcest til Gjerpen og 1833 Stiftsprovst i Christiania, hvor han dode
14de Juli 1847. Begge Vrsdrene vare gifte med hver sin Datter af
forhenværende Sogneprcest til Aal, siden til Sigdal, A. Hofgaard,
hvilken Familie er meget udbredt, iscer i Omegnen af Drammen. Og
de viedes ogsaa til hver af Sostrene paa samme Dag, i Haslum Kirke.
Johan Storm Munchs Kone var Else Petronelle, og Edvard Munchs
Johanne Sophie.
Professor Peter Andreas Munch var den celdste af 7 Sod
ffende, tre Sonner og fire Dstre, der naaede en moden Alder. Han
var fodt i Christiania den 15de December 1810, medens Faderen
endnu var Akademielcerer her. Ved Reisen til Gjerpen i 1813 var
han saaledes kun i sit tredie Aar, og dog stod eudnu i haus sidste
Aar enkelte Momenter af den dunkelt tilbage i hans Erindring.
Sin væsentligste Underviisning som Barn fik han af Faderen,
der ifolge Vidnesbyrd af Foll, som have kjendt ham nsiere, var en
ligesaa fiint, humanistisk dannet som personlig elsivcerdig Mand, hvad
der dog langtfra paaftjonnedes paa det nye Sted og under de nye
Forholde, han i en fremrykket Alder flyttedes hen i.
Da Skiens nyoprettede Skole seenhostes 1823 traadte i Virksom
hed, sattes Peter Andreas derind som Discipel. Han optoges i an
den Klasse, der tillige var den overste; thi Skolen havde endda ikke
flere viderekomne Disciple. Paa den Maade gik det til, at han altid
var i sverste Klasse; thi den Klasse, hvortil han Horte, avancerede
efterhaanden til at blive tredie og fjerde (den egentlige Mesterlektie),
uden at der i hans Tid meldte sig nogen Discipel, hvis Kundskaber
anviste ham Plads i nogen hoiere Klasse.
Den Klasse, hvori Munch var, bestod ved Oprettelsen kun af 4
Disciple og havde aldrig over 8. Denne Omstændighed bidrog vistnok
til at danne etslags engere og fortroligere Forhold mellem Lcererne og
Disciplene, ligesom ogsaa disse derved mere udeelt kunde nyde godt af
Underviisningen. Naar man nn tillige veed, at Skolens Bestyrer var
den udmcerkede Rektor Orn, der er ligesaa bekjendt for sin Nidkjcerhed
og Hnmanitet, som for sin Evne til at vcekke den videnskabelige Sands
hos Disciplene, da vil man lettelig kunne forstaae, at saasnart der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
