Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVI
dringer, indtil de endelig i Braavallastaget brod den samlede danst
gotiste Magt og gjorde sig til Herrer over Danmark, hvor deres Efter
kommere, antagende Navnet Daner, blandede sig med det tidligere
gotiske Folk af dette Navn og dannede det nyere Dane folk.
„Disse Anskuelser, saavelsom mine Bestræbelser for at vindicere
vor Nationalitets Ret og overhoved den historiske Sandhed, have, som
betjendt, vakt megen Modsigelse iser blandt de Danske, der itke kunde
finde sig i at man afviger fra de gamle ukritiske Hypotheser fra tid
ligere Dage, da Alt gik ud paa at fremstille Danerne som Nordens
Principalfolk. Min Hovedmaxime er dog kun suum cuiyue og Sand
hed en fremfor alt. Det er intet, som har stadet den nordiske
Historieforsking mere end den Sammenrsren af dansk, norsk og svensk,
som de tidligere, iser danske Historiforstere i deres Iver for at vcere
nordiske, (og maaste tildeels paa Grund af den tilfeldige Omstedighed,
at saa mange nordiske Manuskripter ere komne i Danmarks Verge)
have gjort sig skyldig i. Det maa nodvendigviis lede til gale Resul
tater, nåar man af den Omstændighed, at Sagaer fortelle, at den og
den Skik brugtes ved Gilder paa Island, eller at Nordmandene byg
gede saadanne og saadanne Huse, stutter, at netop det samme fandtes
i Danmark. Saaledes iscer med Sproget. Det er en beljendt Sag,
at man i Danmark legger sårdeles Vegt paa, at kalde vort Oldsprog
„oldnordisk", som om det var felles for hele Norden. Nu har jeg
naturligviis aldrig ucegtet, at der maa have veret den Tid, da alle
nordiske Folk talte samme Sprog; men jeg mener kun, at denne Tid
ligger nesten forud for den nordiske Historie, og at vi i alle Fald
ingen Sproglevninger have derfra. Te Skrifter, fra hvilke vi kjende
vore Oldsprog, naae ilke lenger op end til det 12te Aarhundrede i
det allerhsieste, og da vare de tre nordiske Sprog, stjsnt meget lige,
som de endnu ere dog ligesaa afgjort forskjellige, som Svensk
og Danst ere nu; altsaa med samme Net, som nu Svensk og Danst
kaldes to serskilte Sprog, med samme Ret maa Svensk, Danst og
Norsk c. 1200 kaldes trende serskilte Sprog. Man behover ogsaa kun
at sammenligne Sproget i Kongesveilet og Magnus Haakousons norske
Lov med den omtrent samtidige Valdemar Il’s jydste Lov, for at see,
hvor forskjellig! Norst og Danst da vare. Nu mener jeg altsaa
og enhver vil give mig Ret deri at det er en ei alene latterlig,
men endogsaa stadelig Paastaaelighed (da den er vildfarende), nåar de
Danske altid kalde det i Norge i Middelalderen og paa Island bruge
lige Sprog Oldnordisk istedetsor Old norsk eller gammel Norsk.
Man behover jo kuu at iagttage det Urimelige i at f. Ex. Magnus’s
Lov og Haakon Haakonssns Saga stal siges at vere strevet paa O ld-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
