Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XVIII
haft, end mindre ytret. Saaledes anfores der etsteds, at jeg skulde
mene, at Gotisk er det germaniste Ursprog, deraf Tydst, deraf Dcmst,
deraf Norsk, deraf Islandsk: en Mening, jeg ikke. engang behover at
fralcegge mig; thi jeg har kun benyttet Gotisk som et germanisk Sprog
paa et celdre Stadium end noget andet til Indkig i det celdre Sprog-
Maskineri, uden nogensinde at udgive det for Modersproget."
Et af Munchs alvorligste Skridt for at vindicere Norges nationale
Ret, var hans Optrceden i 1845 mod Oldstriftselstabets davcerende Be
styrelse, hvis Virksomhed udviste adskillige Misligheder. Egentlig kan
man sige, at der fra den Tid Munch og Keyser sendtes ned til Kjoben
havn begyndte en ny Perode i Behandlingen af oldnorste Skrifter; thi
da viste det sig, at man ikke altid behovede Islcendingerne til Mellem
mand ved disse Skrifters Udgivelse; og den Kontrol, disse norske
Lcerde viste sig at kunne udove, gjorde Vedkommende varsommere og
noiagtigere. Men efterhaanden loiede Oldstriftselstabet af, og i 1845
var det saaledes nodvendigt at give det en ny Vakker. Munch gjorde
det med Strenghed og Grundighed, idet han i en Artikel i Dahl’s
Literaturtidende blottede de af Selskabet begangne Feil isar mod
Norge, hvis Deeltagelse i den gamle Literatur ligesom stuppedes bort.
Senere fik Munch en scrregen Foranledning til at beklage sig over
Oldstriftselstabet, eller rettere Sjcelen i samme, Konferentsraad Rafn.
Efter Finn Magnussens Dsd tog han nemlig paa Rafns Anmodning
Deel i Redaktionen af de af Oldstriftselstabet besorgede
Kusses H orienwles", saaledes at han leverede samtlige Indledninger
og oplysende Noter til Stykkerne i hele forste Bind fra S. 15 af og
til en stor Deel af andet Bind, navnlig til den deri optagne Udgave
af Ottars og Ulfsteins Reiseberetninger; og desuden meddelte han
scerstilte Afhandlinger, foruden at han i det Hele taget havde en Stemme
med i Valget af Stykkerne. Men dette blev af Rafn saa lidet eller
dunkelt fremhcevet i Fortalen til Ncerket, at Rafn selv er bleven anseet
som Forfatteren, navnlig i en vidtloftig Recension af den lcerde Akademiker
Kunik i det petersborgste Videnstabs-Akademies Skrifter. Endog danske
Lcerde ere her blevne skuffede med Hensyn til Forfatterskabet. Idet
mindste synes Genealogen K onig s f eldt at have antaget Rafn for For
fatter af ovenncevnte Vcerk. Thi da Munch (i „Illustr. Nyhedsblad"
for 1855) havde berigtiget en gjentaget Vildfarelse i de danske Kongers
Slcegtsrcekke med Henviisning til KuBB6B, i hvis genealogiske
Tabeller, forfattede af ham felv, han allerede i Forveien havde ind
fort Forbedringen, rettede Ksnigsfeldt i den nye Udgave af sine for
tjenstlige „Genealogist-historiste Tabeller" Feilen efter Munch, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
