Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXIV
Den ene af disse, C. A. I. Jessen, der for sit Arbeide („Undersogelser til
nordisk Oldhistorie") endog opnaaede Doktor-Graden, var Munch et Nie
blik betcenkt paa at mode med et Tilsvar. Men den Tryghed, hvormed
han kunde sige sig selv, at disse „Undersogelser", trods Forf.s ungdomme
lig raste og overmodige Tone, dog kun vare blevne mulige paa Basts af
hans egne Forstninger, bragte ham ved ncermere Overveielse til at bevare
Tausheden ligeover for dette som saamcmge andre personligt bitre Angreb.
Mangfoldige i historist Henseende vigtige Afhandlinger af Munch
findes nedlagte i Tidsskrifter og Aviser. At opregne dem alle,
vilde her fore for vidt. De, der ere celdre end 1859, findes an
forte i „Norsk Forfatter-Lexicon". Hans seneste Afhandlinger ere for
nemmelig at soge i „Annaler sornordifl-Oldkyndighed" og „Illustreret
Nyhedsblad". Resultaterne af de celdre Afhandlinger ville for en stor
Deel findes optagne i „Det norske Folks Historie". Dog har dette
ikke kunnet siee med dem alle, og en samlet Udgave af Munchs samt
lige mindre Skrifter, der ogsaa forberedes til Trykken, vil derfor kunne
regne paa det litercere Publikums fulde Underststtelse"). Blandt
Munchs Afhandlinger i de celdre Aargcmge af Annalerne maa dog her
scerlig fremhceves en meget udforlig „Undersogelse angaaende Danmarks
ethnographiste Forhold i de celdste Tider og om Gensartetheden i Dan
marks Befolkning", hvilken fremkom, iscer efter en Opfordring af Pro
fessor Krieger, som et Bidrag til at opklare Danmarks celdste Forhold
til Tydstland, og indfortes i Bindet for 1848. Endvidere „Kilderne
til Sveriges Historie i den forchristelige Tid", i Bindet for 1850.
I denne Afhandling, som Munch selv ansaa for det bedste af alle
sine kritifl-undersogende Arbeider, sogte han at bortrydde flere væsent
lige Feiltagelser med Hensyn til den celdre svenske Historiographi, og
navnligen godtgjorde han, „at Sverige ei har besiddet egne national
historiske Sagaer eller Sagn celdre end Christendommen". Men uagtet
stige Resultater, hengik dog Afhandlingen uimodsagt, hvilket her turde
vcere det bedste Beviis for Resultaternes Holdbarhed. Munchs to
sidste Bidrag til Annalerne findes i den efter hans Dod udkomne
Aargang for 1860. Det storste af disse, „Diplomatiske Bidrag til
Erkebiskop Jens Grands Lcvnetshistorie", indeholder, deels in extenso,
deels i Uddrag, en stor Deel forhen ukjendte i Breve vedkommende denne
*) i sin Prosvektus 1863 et „sårskilt Bind" af
Munchs i Annalerne meddeelte historifi-ethnographisteUnderssgelser til Oplysning
om de gamle Nordboers Forbindelser med de estligc Lande, hvilket saaledes
vilde komme i Kollision med den paatcenkte samlede Udgave af Munchs Af-
handlinger, og derfor tsr vistnok Foretagendet ventes opgivet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
