Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXIV
ning i Side- og Arketal, eftergaa Munchs Forfatterstab, turde Resul
tatet ogsaa her blive flikket til at forbause. Vi behsve dog ingen saa
dan kvantitativ Udmaaling for at fatte denne uhyre Produktivitet, da
vi jo alle have seet den udfolde sig lige uforstyrret til hans Livs sidste
Oieblik; og Efterverdenen vil lunne klargjore sig den ved et Blik
paa hans scerstilte Vcerker og den lange Fortegnelse paa spredte Af
handlinger, som Norsk Forfatter-Lexicon indeholder. Denne uhyre
Produktivitet, hvortil ikke Phantasien, men Granskningen skulde levere
Materialet, blev kun mulig derved, at Munch forenede en Hukommelse,
der Intet kunde glemme, med en Arbeidskraft, der aldrig gik trcet, og en
Lethed i at bruge sin Aands sjeldne Evner, som maa kaldes exempel
lss. Ikke som saamange andre Lcerde havde Munch ophobede Notater
og Excerpter at gribe til, naar en speciel Materie skulde behandles.
Hukommelsen var det Forraadskammer, hvorfra han paa staaende Fod
kunde hente Svar paa ncesten ethvert Sporgsmaal, der faldt inden
hans Gransknings og Studiums Omraade. Om Styrken af denne
Hukommelse kan man neppe gjore sig et fuldstændigt Begreb, uden
at have kjendt Munch personligen. I de utallige historiske Kiloeskrifter,
han havde gjennemgaaet, kunde han huste hvad der fandtes og hvor
det fandtes med en saadan Sikkerhed, at han selv paa Reisen til Rom
fjernet fra alle Kilder, paa Hoteller, og vistnok endog i lernbanekoupeer,
vedblev at skrive paa sin Historie, og efter Hukommelsen alene anforte
han ordlydende Citater, med Henviisninger til Bind og Side, af de for
stjelligste Vcerker, idet han forresten overlod sin Ven Rigsarchivar Lange
i Korrekturen at udfylde et Tal og i tvivlsomt Fald kontrollere Citaternes
Noiagtighed. Det var ikke blot i historist Retning at Munch besad
denne Hukommelse. Alt hvad han havde lcest eller hort blev han ncesten
ufrivillig nodt til at bcere paa. Avis-Indsendter lige fra hans Studen
terdage kunde han huste, ikke blot naar og hvor de havde staaet, men
endog ordlydende deres Indhold, forsaavidt dette engang havde fcengstet
hans Opmærksomhed. Fortællingens Gang og Navne paa de hand
lende Personer i selv de dummeste Romaner, han i sin Skoletid havde
lcest, vedblev, som han beklagede sig over, at staae levende for hans
Erindring, uden at han kunde blive dem kvit. Det var ligesom
Intet var for smaat til at Icegge sig ham paa Minde. Endog om
übetydelige Folks Familieforholde vidste han fuld Bested ligetil den
yderste Detail, og selv Samtidens saakaldte Be«n6al6u«6 fandt
i denne velvillige Hukommelse ofte et sikkert Opbevaringssted.
Gn anden ikke mindre lykkelig Ststte for sinLcerdom, end denne
Hukommelse afgav, fandt Munch i sin lykkelige Evne til at ane hvor
en foronstet Oplysning var at finde. Det var ligesom Folianterne aab-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
