Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXXVII
men saa at sige alt hvad der er flydt fra hans Pen i Lobet af 30
Aar, endog de mest ephemere Dagsartikler, der i sin Tid henslængtes
uden Navn og Mcerke, men som heller ikke sjelden indeholde viden
stabelige Vink og Kjendsgjerninger. Om Munchs hele Forfatterstab
gjalder det, at det er gjennemvcevet med Videnskab; ofte, kan man
sige, i Utrangsmaal og til uegentlig Tid og Sted. Men dette var
kun en simpel Folge af hans hele videnskabelige Habitus, af denne
Fritagelse for al strengere Begrcendsning, som han indrsmmede sin
Aands overstrsmmende Produktivitet, og den Hurtighed, hvormed han
forfattede. Denne sidste var saa stor, at han som jeg af Erfaring veed
paa en Aften, eller rettere en Nat, kunde levere en Monographi, der for
-Folk af Faget maatte synes at have kostet Dages, ja Ugers Arbeide. I
den-Rastloshed, hvormed hans Forfatterskab foregik, formaaede ingen
ydre Hindringer at virke forstyrrende. Midt i sin Families Skjsd,
under Huuslivets mangehaande smaae Distraktioner kunde han arbeide
lige rastt og lige let. Han kunde sidde oppe saa lange det stulde vare,
og han kunde, engang falden i Sovn, til enhver Tid paa Natten
igjen tage Arbeidet fat. Men den Lethed, hvormed han producerede
har ogfaa havt sin store Indflydelse paa hans Stiil og hans For
dringer til en „stilistisk" Fremstilling. Han tillod Sagen at skrive sig
Mist og umiddelbar selv ; klar, grei, ja endog fyndig blev Fremstillin
gen; men kunstnerisk Fuldendelse var ikke hans Stråben. Hvad der
magelig kunde fylde et Par Blade, indstramkede han ikke af stilistiske
Hensyn til et Par Linier. Hans Stiil gav derfor hellerikke Indtrykket
af nogen Lethed og Afrundethed; thi disse Egenskaber ere i Regelen
ikke Resultatet af Produktionslethed, men, som hos Johannes v.
Muller, Macaulay, Guizot m. fl., af et anstrcrngt Arbeide. Uag
tet sin store Lethed i skriftlige« at behandle et Emne, manglede Munch
Evnen til mundtlig Foredrag. Han var en gemytlig og luun Fortal
ler, men paa Kathedret eller som Taler var han lidet hjemme. Han
optraadte derfor ogsaa nasten aldrig offentlig, og kom efterhaanden mere og
mere til Overbeviisning om, at Kathedret ikke var hans egentlige Plads,
og at derfor baade han og Universitetet vilde vare bedst tjent med,
at han anvistes en derfra afsondret, uafhcengig Virkekreds"). En saa-
’) Munchs betydeligste Forelæsninger have omfattet Nordens crldste Historie og
Sprog, saaledes Danmarks og Sveriges Oldhistorie (1848, 1853—54), nor
difl Sproghistorie, tiloeels med Hensyn paa Gothist og Angelsachsist, (1846
—1853), og en Rcette historist-ethnographiste Forelæsninger (1855—56). Des«
uden foredrog han igiennem fiere Aar (1840—45) de europoeiste Folkestags
Historie i Middelalderen, samt Europas celdre Geographi (1856—57), Rus’
lands og Englands celdste Historie,, osv. Som en fortienstlig Deel af Munchs
Universitets’Virtsomhed maa fremhceves hans Stiftelse af det ethnographisie
Museum, hvis Bestyrer han i lcmgere Tid var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
