Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De nordiske landes folkebiblioteker og amerikanske systemer. Af Professor Andr. Sch. Steenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa kommer Cutters Nummereringssystem. Frk. Sandberg skriver S. 60.
»I stället för att själv söka uppfinna sådana (Forfattermærker), vilket blir ganska
besvärligt i ett bibliotek, som växer, kan man skaffa sig de s. k. Cutter’s tabeller,
utarbetade av bibliotekarien vid Boston Athenæum, C. A. Curter.»
Denne Vej gik man i Norge omkring 1900. Men i 1912 udgav
Biblioteksassistent Victor Smith ved Det Deichmanske Bibliotek: Norske alfabetiseringstabeller
(Cutter’s System) [pris 1: 50]. Bibliotekar Nyhuus ledsagede disse Tabeller med
følgende Erklæring:
»Ved indførelsen af den Deweyske decimalklassifikation ved
Kirkedepartementets organisation af Norges folkebogsamlinger benyttet jeg uten videre
Cutters alfabetiseringstabeller for at gi de enkelte bøker sine særnummer. I
stridens hete faldt det mig ikke ind, at jeg her gjorde et slemt fejltrin, men
snart var det aabenlyst at de amerikanske Cutterske tabeller (som rimelig er)
ikke passer for norske navne.
Imidlertid er mange hundrede tusen norske bind nummerert efter den
amerikanske tabel, og det værste er, at det vistnok er umulig nu at faa indført en
korrekt norsk tabel.
Denne tabel, som kun passer for mindre biblioteker og til særbetegnelse for
fagliteratur, vil saaledes kun faa den noksaa triste og ørkesløse opgave at vise
hvorledes det burde ha været. Den utgis nærmest for specialbiblioteker og som
en tribut til sandheten.»
Jeg kan ikke tænke mig, at man i Sverige, naar man er bekendt med denne
triste, men brave Tribut til Sandheden, der vidner om vor afdøde kollegas
Retsind, vil indlade sig paa at bruge Cutter’s System i uforandret Form. —
Maa man saaledes alvorligt advare mod Brugen af Dewey’s og Cutter’s
Systemer i den amerikanske Form, saa vilde det paa den anden Side være højst
uheldigt, om man derved helt skulde afskrækkes for at bruge dem. Jeg mener,
at der i Øjeblikket ikke er noget System, der paa langt nær kan maale sig med
disse to ved Klassedeling og Nummerering af Bøgerne i et Folkebibliotek, naar
de omdannes efter de nationale Forhold. Og denne Omdannelse synes efter vor
Erfaring ikke at Volde store Vanskeligheder.
Hvad Decimalsystemet angaar, maa jeg først sige, at det ikke er rigtigt,
hvad Bibliotekar Adde mener, at Systemet særligt egner sig for store Biblioteker.
Det Dewey’ske System egner sig godt for smaa amerikanske Biblioteker, og det
var dets store Tilpasningsevne for Biblioteker af alle Størrelser, der blandt
andet bestemte os til at omdanne Systemet efter danske Forhold.
Vi har betænkt os længe, før vi gav os til Arbejdet; en Omformning af et
fint gennemtænkt og snildt udfort System er en meget vanskelig Ting. Vi
er naturligvis ogsaa klare over, at det System, som vi har fremsat,[1] har Mangler.
Men det virker tilfredsstillende; vi har faaet omordnet en Række Biblioteker
efter det, fra et Bibliotek paa c. 33.000 Værker til smaa Biblioteker paa et
Par hundrede Bind. Bibliotekarerne er særdeles tilfredse med det og Laanerne
forstaar det let. Det synes ogsaa, som Boghandlerne vil benytte det.
Jeg skal her nævne de vigtigste Forandringer fra Dewey’s System. Det var
nødvendigt at have en særlig Klasse og et eencifret Klassemærke for Geografi.
Dertil benyttede vi Klasse 4 (mellem Samfundskundskab og Naturkundskab;
denne Stilling förekommer os fuldt forsvarlig for moderne Geografi, selv om
derved Topografien, som vi stiller under Geografi, kommer vel langt bort fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
