- Project Runeberg -  Biblioteksbladet / Tionde årgången. 1925 /
122

(1916)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmarks industribibliotek

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Brysseler Decimalsystemet ordnede Inhold. Tidsskriftholdet blev samtidig og
i Aar forøget netop med Hensyn til, hvad det har Betydning for den danske
Industri at følge med i. Men at følge med i Tidsskrifter fra Uge til Uge,
undertiden fra Dag til Dag og samtidig være saa forudseende at betænke, paa hvilke
Omraader der maaske i næste Maaned eller senere stilles Krav om Oplysning,
er det saavist ikke givet hver Industrimand at kunne. Industribiblioteket blev
snart klar herover og prøvede derfor at skaffe lettere Orientering til Veje, og
efter forskellige Forsøg slog man ind paa hver fjortende Dag at give en systematisk
ordnet Fortegnelse over de vigtigste industrielle Artikler i Bibliotekets Tidsskrifter.

Denne Tidsskriftindeks som offentliggøres i »Tidsskrift for Industri» har vist
sig at gøre megen mere Nytte, end man oprindelig kunde formode. Den
henviste straks danske Industridrivende til de Oplysninger, der var at finde i
Tidsskrifter, som stod til Raadighed, og altid er tilgængelige. Dette har i saa
mangfoldige Tilfælde ført til, at baade indenbys- og udenbysboende hurtigst muligt
maatte have fat i de Artikler, og da dette viste sig ugørligt for alle paa en Gang,
har Biblioteket anskaffet Fotostat for med dette at kunne betjene Industrien
med det nyeste Materiale. Ikke blot vil man kunne faa Fotostattryk af enkelte
Artikler; men man vil i Forvejen kunne melde sig som Subskribent paa særlige
Specialer f. Eks. paa Tandhjul, paa Fræsemaskiner, Karburatorer o. s. v. og
derved sikre sig at faa tilsendt Aftryk af de Artikler, som behandler Fremskridt
og Nyheder indenfor paagældende Subskribents Interesse.

At den systematisk ordnede industrielle Indeks til Bibliotekets Tidsskrifter
bevares i Kartotek og i Fremtiden altid kan raadspørges nævnes for en Ordens
Skyld og for samtidig for Kolleger at fremhæve, hvilken Betydning det har at have
Oversigt, systematisk, i Kartotek over de interessante og vægtige Artikler, der
ellers gemmes helt bort, naar Tidsskriftaargangene indbindes og stilles paa Reoler.

Som det maaske allerede heraf ses, kan Biblioteket for at tjene Industrien
ikke helt bruge samme Materiale som de videnskabelige Biblioteker og Folkebibliotekerne.
Disse Biblioteker vil for Eks. føle sig tilstrækkelig betjente, naar
Luegers store tekniske Leksikon og Langes Firebindsværk kemisk-tekniske
Forskrifter og lignende Haandbøger er tilgængelige i Haandbiblioteket, men for den
levende Industri repræsenterer begge de to Værker kun Henvisninger til
Tidsskrifter eller Patentbeskrivelser, som maa eftersøges, og de viser sig da maaske
at være kendte, muligvis endog allerede forældede, da det for Nutiden gælder,
ikke blot det fastslaaede, men det nye tildels uprøvede, fremtidige.

Derfor maa Industrien ligge paa Lur efter, og Biblioteket maa bistaa med
at finde Videnskabsmændenes Erfaringer og Teorier og Laboratorieforskningens
Resultater. Udenlandske Trusters tekniske Planer, indenlandske Konkurrenters
Bestræbelser maa Industrien saa vidt muligt følge for at lære, hvor Tidens
nyeste Udforskning gøres, for selv at følge de samme Veje, prøve og forbedre.

Bøger og Tidsskriftsartikler er ikke altid tilstrækkelige til at hjælpe Industrien.
De vigtigste Patentskrifter maa gøres tilgængelige — ikke som Numre i den
lange Tilfældighedsrække, hvori de udstedes og indbindes, men (ligesom alt andet
i et Bibliotek) systematisk ordnet, saa Patenter indenfor hver Specialitet kan søges
i sit lille Bundt.

Firmakataloger maa, som de Raavare- og Fabrikatasamlinger de er, ordnes
paa tilsvarende Maade, ja, man maa gaa saa vidt, at ikke en betydelig Annonce
undgaar Bibliotekets Opmærksomhed. Enten det er en fiks Reklameplakat eller en
kort Annonce med Oplysning om det nyeste Isoleringsmateriale eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:56:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/biblblad/1925/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free