Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barndom og Ungdom
Jeg vil imidlertid først prøve at fortælle lidt udfør*
ligere om min Barndom og Ungdom, inden jeg beretter
videre om mit Kunstnerliv.
Fra Trondhjem, min Fødeby, har jeg kun faa
og svage Indtryk. Jeg var en liden Gut, da mine
Forældre drog op derfra for at tage Bopæl paa
Lillehammer.
Vi var fire Børn dengang: min Bror Otto, jeg
selv og to smaa Søstre. Christian var endnu ikke født.
Familien reiste i Kaleschevogn og Cariol sydover, over Dovrefjeld. Det
var jo før Jernbanernes Tid.
Hvad jeg ganske klart erindrer, var den berømte Trondhjems Domkirke.
Dengang fandtes der ikke andet af Kirken end Koret, men det staar
endnu for min Bevidsthed som noget skjønt og fantastisk.
Udenpaa Muren var der en Mængde underlige Hoveder i Klebersten,
som jeg var lidt bange for.
Hver Søndag gik Far og Mor og vi alle i Kirke. Vi havde vor egen
Kirkestol.
Jeg synes, jeg husker en stor hvid Mand oppe ved Alteret, han holdt be»
standig Armene udbredt. Undres paa, om det har været Thorvaldsens Kristus.
Ved Siden af Kirken laa Slotsgaarden. I Porten var der en Nische, hvor
efter Sigende i gamle Dage Hexene blev brændt. Den Nischen var jeg ræd
for. Engang var der nogle Gutter, som tog mig og løftede mig op i den. Jeg
var svært uhyggelig ved det. Men jeg græd ikke, og jeg sagde ingen Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
