Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
F. n Billedhuggers Liv
Saa blev der budt friske Mandler i deres Skal, dem havde jeg aldrig
set før. Jeg vidste ikke, hvorledes de skulde spises. Tænker, de har
moret sig over den lille norske Student, de havde faaet tilbords.
Jeg lod Munden løbe hele Tiden om alt det vidunderlige, jeg havde
set i Kjøbenhavn og fremfor alt om Thorvaldsen.
De spurgte mig, hvor jeg havde tænkt mig hen. Ja — det vidste jeg
ikke rigtig, til Rom tænkte jeg.
Hr. Seidelin spurgte mig, om jeg nu var godt beslaat med Penge?
«Jo da, jeg havde næsten 400 Kroner.» Der var jo gaat lidt til Damp*
skibsbillet o. s. v.
De andre smilte.
Da Middagen var færdig, bad han mig følge med sig. Han førte mig
ned i Trappegangen foran en stor Nische i Væggen.
«Vil De gjøre noget for mig til den Nischen,» sagde han, «hvad De
vil, hvorledes De vil.»
Jeg var jo lykkelig over en saadan Bestilling, tænkte strax paa Mor
derhjemme, hvad Nyhed jeg nu kunde melde hende.
Dermed sagde Seidelin Farvel til mig.
Ude paa Gaden, idet jeg kom ud af Porten, traf jeg Professor Gude,
Maleren. Han standsede mig, og spurgte, hvor jeg vilde hen i Verden.
Jeg mente stadig Rom.
«Det skal De ikke gjøre, Sinding,» sagde han, «reis til Berlin, der vil
De bedst kunne lære noget. Did gaar Alverden nu. Jeg skal give Dem
en Anbefaling til Anton v. Werner, han er i disse Dage bleven udnævnt
til Direktør for Akademiet i Berlin, han vil hjælpe Dem tilrette.»
Dermed var det afgjort, jeg reiste til Berlin, lige godt det ene som
det andet for en, som havde Lykken med sig.
I Jernbanekupeen kom jeg til at sidde sammen med en Borgmestare
från Xkjøping med Kone og fire blege Unger.
«Jag reser för mit nöjes skuld,» sagde han.
Vi var alle lige svage i det tyske Sprog; saa foreslog han, at vi skulde
tage en Drosche sammen, naar vi kom til Berlin. Det gjorde vi saa. Men
der fandt vi alle Hoteller optagne, maatte kjøre fra Hus til Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
