Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
F. n Billedhuggers Liv
Nu var jeg kommet og havde ogsaa gjort Lykke, vi havde allesammen
saa mange Ting at snakke om, og vi blev ved helt til den lyse Morgen.
Næste Aften stormede jeg ned til Tegneskolen for at hilse paa Lærere
og Kammerater.
Jeg havde set saa mangt og meget, jeg fortalte og fortalte, lagde ikke
Mærke til, at ingen sagde et Ord. Jeg kom med Hjertet fuldt af Glæde
ved at se dem igjen, for mig var de bare kjære Venner alle sammen. Jeg
talte om alt det vidunderlige, jeg havde set, om fransk Kunst og tysk
Kunst, om Rauch og Rietschel, om Dronning Louises Sarkophag og om
Wienerreisen. Jeg talte og talte, stod der og var saa inderlig fornøiet —
saa mærkede jeg Tausheden omkring mig — taug og saa paa dem alle–?
Der var noget ondt og ironisk, noget fiendtligt, som de stod der og
stirrede koldt ud af Øinene.
Det var den første Aften. Jeg var kommen til dem saa glad, og jeg gik —
tung om Hjertet. Jeg vidste ikke rigtig hvorfor, men det var ikke Venner,
jeg gik hjem trå den Kvelden, og det skulde jeg snart faa mærke klart nok.
Jeg var kommen hjem til mit Land, det længselsfuldt savnede — der*
ude fra Verden, hvor alle havde taget mod mig med aabne Arme og alle
været rede til at hjælpe mig tilrette, forvænnet mig og vist mig saa megen
Godhed og Venlighed, mig den Fremmede.
Jeg havde havt det bedre, lykkeligere hos de andre derude.
Den Natten laa jeg længe vaagen. Næste Morgen gik jeg op til en
Ven, som havde været tilstede paa Tegneskolen, spurgte ham, om jeg
havde sagt eller gjort noget ondt. «Vi skal nok knække hans Mod,»
havde de sagt bag min Ryg.
Jeg havde ikke været ham beskeden nok, ham «Kunstnerhøvdingen»
dengang. Det vil sige, jeg havde ikke været ydmyg nok. Mit Mod skulde
knækkes.
Det Ord har fulgt mig som en rød Traad gjennem Livet. Og det
har styrket mig til Trods og et ubændigt Mod, som de aldrig fik bøiet,
skjøndt de sandelig gjorde sit bedste. Det Ord har holdt mig oppe i
mangen haard Stund. Men en Skjændighed var det. Ungt Mod har Ret
til at støttes, skal ikke bøies og brydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
