Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Paris
39
Som denne Statue endnu den Dag idag staar for min Hukommelse,
tror jeg, det har været et rigtig frisk Arbeide. Gammel Kar var jeg jo
ikke, men alligevel — —
Jeg hørte paa dem alle, og jeg rettede mig efter dem alle.
Saa begyndte jeg at forandre paa Figuren. Jeg sled i det, forstod ikke
engang, hvad de mente med alle sine Fraser og underlige Udtryk.
Og værre og værre gik det. Jeg tabte de konstruktive Holdepunkter
i Figuren, Halsgruben var forrykket, og Hovedet sad galt.
Det var, som naar man i Drømme stræver op ad en Skraaning og
ingen Vei kommer; ulykkeligere og ulykkeligere blev jeg.
Saa prøvede jeg at finde igjen, hvad jeg havde haft før Besøgenes Tid,
— de lykkelige Dage, da jeg bare gjorde, hvad jeg selv vilde.
Jeg kjæmpede som en fortvivlet — og som en fortabt.
Det var som at se paa en Dødskamp og ikke kunne hjælpe.
Saa kom Phidias — han kunde. Jeg naive Dumrian, jeg klagede min
Nød for selve Phidias!
Og saa var snart det hele forbi.
«Det skal jeg nok hjælpe Dem med», sagde han, «det skal snart være
gjort. De har tabt Deres spirituelle Ponderation. De er gaaet sjæleligt
træt. Det hænder saa ofte os Kunstnere, at vi gaar trætte. Ikke tabe
Modet. Jeg skal hjælpe Dem, og det skal ikke koste Dem meget. Min
Pris skal blive en «prix d’ami» — Venskabs Pris.
Jeg gik til Byen for at hente Penge i Banken til ham.
Da jeg kom tilbage — — — fandt jeg min Statue liggende søndret paa
Gulvet.
Paa Dreieskiven stod Armaturets Jernstænger som nøgne Knogler af
Arme, Ben og Hænder, hæsligt og uhyggeligt fremstrakte. Hovedet havde
han ikke naad at rive ned ganske. Det bøiede sig nedover som i taus,
afmægtig Jammer.
Han havde arbeidet som en rasende i de Par Timer, jeg havde forladt
min arme «Saga». Der hørte voldsomme Kræfter til at gjøre det saa hurtigt.
— Jeg saa paa Manden foran mig?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
