Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«S/a
ven»
Tungt var det at komme hjem fra et Nederlag, se alle de
spydige Smil, høre alle de medlidende Ytringer.
Men værst var det, at jeg skulde komme til Mor
og volde hende Sorg.
Jeg tog hjem over Havre med Dampskibet til Chri»
stiania.
Under Forhold som mine dengang er intet saa sundt
som en Reise. Med Toget jager man forbi stadig nye
Steder. Man ser store Byer og smaa Landsbyer, Kirke»
taarne og Fabrikker, man ser paa Stationerne de Reisende, som har Hast
for at komme med i rette Tid, man ser Bønderne gaa fredelig og dyrke
sin Jord, og Kvæg ligge roligt og fordøie. Lidt efter lidt virker det dul»
mende paa Ens syge Tanker og oprørte Sind.
Min myrdede Statue Saga begyndte at staa for mig som forbi.
Paa Dampfærgen. Jeg sætter mig hen i Skibets Forstavn. Inde under
den engelske Kyst er Morilden ofte svært stærk. Bølgerne væltede sig som
i Ildmasser, der bruste og skummede sorte inde i Dybet og straalende i
de lysende brede Kanter. Fest!
Godt at sidde her saa alene og tænke paa ingen Ting. Men det be»
gyndte at blive lidt koldt. Jeg havde et Plaid med; det pakkede jeg
mig saadan rigtig godt og lunt ind i, og saa fandt jeg en Taugrulle, jeg
kunde lægge mig op ad i Ly for Vinden. Man kan da have det godt,
selv om man har det ondt. Jeg ligger der og ser op i det uendelige
Himmelhav, det dybe blaa, næsten sorte. Stjernehimlen! Den evige! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
