Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rom
55
Den ene var Portræt af en ung Mand, hvem Døden pludselig, i hans
fulde Kraft, havde revet bort fra et Liv i Herlighed og Rigdom.
Den anden var af en ung Dame, en skjøn Kvinde, som efter kort
Tids Ægteskab under de lykkeligste Forholde var død fra sin Mand.
x\ldrig har jeg set nogen bære sin store Sorg saa ømt og fint som han.
Og nu skulde mit Marmor fæste Mindet om al den tabte Lykke.
«Den, hvem Guderne elsker, dør ung,» siger et gammelt græsk Ord.
Jeg kjøbte mig en deilig Blok til disse Buster, fandt en Punktør og
begyndte Hugningen.
Da de første Vinterdage kom, var den ene af disse Buster, Kvinde*
busten, færdig og blev sendt hjem.
Det Brev, jeg fik fra ham, kan jeg desværre ikke finde. Men hvad der
var hændt, det var, at Naturen selv havde skrevet et Digt i den reneste,
skjæreste Poesi.
I det Øieblik, Busten var pakket ud af sin Kasse, bragt ind og stillet
paa sin Plads i det varme Rum, — begyndte der sagte at trække sig som
et Dugslør over det fine Hoved, og med en Gang stod hendes Øine
fulde af Taarer. — Fra den lange Reise gjennem Europa i Vinterkulden var
hun kommen hjem.
Det var jo bare et ganske simpelt Naturfænomen. Den stærke Kulde,
som havde samlet sig i Marmoret under Transporten, slog ud som Dugg,
da det kom ind i det varme Hus.
Der var stor Selskabelighed i den kosmopolitiske Verden, som traf
sammen i Rom dengang.
Mange kom paa kortere Besøg, men mange var ogsaa de, som bjerg*
tagne af al den Skjønhed og Levenydelse, de fandt her som intet Sted i
Verden, lod sig fængsle for bestandig.
Naar Sommeren kom, flygtede de fleste for Heden, nogle op i Bjergene,
andre til Kysten, og mange mod Norden.
Men de faa, som blev tilbage, de vidste, at Rom aldrig var skjønnere
end om Sommeren. Øde og høitidsfuldt laa det med Fred og Arbeidsro
efter al den Selskabstummel i Sæsonen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
