Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
F. n Billedhuggers Liv
Jeg har levet flere Sommere i Rom og kjender dets velgjørende store
Ensomhed. Der kunde gaa Uge efter Uge, hvor jeg ikke talte med nogen.
Mod Slutningen af August begyndte man at blive træt af det ensomme
Liv og af den stærke Hede, at længes efter Mennesker igjen, efter alle de
begavede Mænd og Kvinder, man havde lært at kjende hernede. Man
vidste, at de snart vilde komme tilbage.
Henrik Ibsen vilde vi se igjen. Regelmæssig som et Urværk vilde
han hver Dag sætte sig ned og digte fra Kl. 9’/s til 11’/2, ikke vente til
han blev «oplagt»; han vidste, det maatte komme, naar han vilde. Hver Dag
vilde han vanke paa de samme Steder, stirre ind i Butiksvinduer med
gaadefulde Øine, som ikke vidste, hvad de saa paa, medens Tanker tænktes,
som snart skulde flyve udover hele Verden.
Snart vilde alle Nordboerne strømme til Rom igjen, Lørdagskveldene
begynde i Skandinavisk Forening, og Kunstnermøderne med Diskussioner
om nye Love. Kunstnerne diskuterer altid nye Love, for dem skal der
altid fattes nye Bestemmelser, om hvorledes de skal være, tænke og tro,
ingen elsker Regler og Dogmer som Kunstnerne — overalt i Verden. Jeg
har aldrig villet gaa med paa dette, har aldrig villet bøie mig for nogen
af disse evige Lovbestemmelser for vort Liv og for vor Kunst. Derfor er
det ogsaa gaat mig slig, at jeg blev staaende alene og ikke kunde voxe
mig fast noget Sted.
Jeg sad engang med Johan Svendsen sammen med nogle Kamerater.
Disse bestandige Kunstnerdebatter kom paa Tale.
«Der var i Kunstnerforeningen i Christiania En, som foreslog en
Lov-om, at vi ingen Love skulde have,» sagde han, «det stod for mig som
Toppunktet af al Idioti.»
«Ja, det var mig, som foreslog det,» sagde jeg. «Hvad Fanden skal
Kunstnerne med Love for sig selv? Lad dem nøie sig med alle de andres,
leve hæderligt og anstændigt og forresten gjøre, hvad de vil.»
Men det har jeg iøvrigt set overalt, at Menneskene liker sig bedst,
naar de rigtig er bastet og bundet. De vil ingen Frihed have, og kommer
der En, som vil skaffe dem den, spigrer de ham helst op paa et Kors —
andre til Skræk og Advarsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
