Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
F. n Billedhuggers Liv
sker, jeg selv vist heller ikke som nogen af de Pengefyrster, der holder
Europas politiske Traade i sine Hænder. I det hele faldt det ikke mig
ind, at sligt kunde falde dem ind, og hvorom alting var, tænkte jeg kun
paa at se, om jeg her ikke skulde fundet de Modeller til min Gruppe,
jeg saa længe forgjæves havde søgt.
Jeg gav mig i Snak med dem. De’ havde vanskeligt for at forstaa mig
og jeg dem. De var oppe Trå Bjergene, talte et høist underligt Italiensk,
og det Sprog, jeg talte, havde nu ogsaa sine Svagheder; men under ivrige
Gestikulationer fra begge Sider kom vi dog endelig til Forstaaelse.
Folkene skulde til Rom lor at søge Arbeide, og havde intet imod at blive
Modeller. Stephano, Gutten, som havde brugt den antike Statue til at
sove Middag paa, havde været Model for en «Inglese» der hjemme i
Monte Cavo og havde god Greie paa den Ting. Saa vandrede vi da
sammen til Rom — Stephano, Stakkar, for aldrig mere at vende tilbage
til sine Bjerge. Da vi var kommen inden for Roms Porte, skiltes vi
med mangfoldige Haandtagninger og gjensidige venskabelige Forsikringer.
Næste Dag skulde de indfinde sig hos mig i Atelieret og tages nærmere
i Øiesyn.
De kom paa Timen den næste Dag, som de havde lovet, hele Familien.
Nu gik Underholdningen lettere mellem os. Jeg havde en liden Smaa*
gut, en Nurk paa en tolv, tretten Aar, til Ateliertjener. Han maatte spille
Tolk. Som indfødt Italiener var det ham dog lettere end mig at forstaa
disse skikkelige Bondefolks Sprog, alt forstod han nu heller ikke.
Det var en Komedie at se ham agere den Rolle. Han stod der med
Hænderne i Buxelommerne lige over for denne Kjæmpe af en pater familias,
maatte se høit op i Veiret for at tale med ham og behandlede ham dog
fuldstændigt von oben herab, beskyttende, følte sig som Romer og By*
mand uendeligt ophøiet over slige Campagnuoler, noget, Kjæmpen aaben*
bart fandt fuldstændigt i sin Orden.
«Capisci?» — «skjønner du?» — sagde han, Pjokken, med en belæ*
rende Mine ved hvert andet Ord.
Imidlertid kom vi udmærket godt ud at det. Jeg engagerede straks
baade Moder og Søn som Modeller. Moderen, Marietta — ja, om jeg
havde faaet fat i en Søster af den gamle, prægtige Barbar, hvis Buste
staar oppe i Vatikanet, jeg havde ikke kunnet fundet det bedre. Hoved*
sagen for mig var hos hende Hoved og Arme, Resten af min Figur vilde
jeg drapere. Jeg havde ikke troet det muligt, at saadanne Arme kunde
findes; stærke, muskuløse og dog med en fuldstændig kvindelig Karakter.
Hendes Søn var bredskuldret, kraftig, vel proportioneret og dog en plump
Bondekarakter i alle Former, rigtig en ung Barbar. Jeg vilde kunne gjen*
nemføre hele min Figur efter denne Model, noget, man sjelden er saa
heldig at kunne. Stephano hed han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
