Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72
F. n Billedhuggers Liv
Jeg havde gjort i Stand et Slags Maskine — la machina di tortura kaldte
vi den — den blev han hængt op i med et Bælte om Livet. Det var mig
pinligt at se paa, hvor ondt det gjorde i ham, naar Bæltet pressede sig
ind i Huden, men derved var intet at gjøre, jeg maatte have det saa tor at
kunne studere ordentligt. Og han hang saaledes med en utrolig Udhob
denhed. Et svagt Menneske kunde ikke staaet det ud, men Stephano
gjorde det ingen Ting. Naar han hvilte, rullede han sammen, nøgen som
han var, foran Ilden og sov med det samme, han havde lagt sig ned.
Der var noget rørende i den Hengivenhed, han viste mig. Naar han
saa mig ulykkelig, naar det gik daarligt med mit Arbeide — saadan en
stor Gruppe kan nok sætte en stakkars Billedhugger graa Haar i Hove*
det — han vidste da ikke, hvad han skulde sige eller gjøre for at trøste
mig, han havde gjerne ladet sig hænge op med en Krog i Næsen, om
det kunde hjulpet. Den Gut var gaaet gjennem Ilden for mig.
En Dag kom han med et ubeskrevet Brevkort.
«Jeg maa skrive Brev», sagde han.
Jeg vidste, at han endnu ikke var indøvet i Skrivekunstens Hemmeligheder.
«Kan du skrive?» spurgte jeg.
«Nei, men du.» — Disse Bondefolk sagde altid du til mig. — Ja, hvem
han da skulde skrive til?
«Til Rosa.»
Hvem Rosa var?
«La mia ragazza» — Kjæresten —.
Han var ikke stort over femten Aar endda, men en ragazza havde han
dog faaet sig, for det maatte alle have.
Saa blev da Elskovsbrevet skrevet efter Diktat:
«Jeg vil nu meddele dig, at jeg har det godt og meget Arbeide, jeg
har en god Padrone» — en Kompliment til mig — «og jeg haaber, det
gaar dig godt.» Med megen Agtelse.
Ærbødigst
Stephano.»
Saa skulde Adressen skrives: Til Rosa, via Babuino 39. Det viste sig,
at hun boede i samme Gaard, hvor jeg havde mit Atelier, og at han
skulde træffe hende om Aftenen og egenhændigt aflevere sit glødende
Elskovsbrev. Siden den Tid besørgede jeg en temmelig livlig Korrespon*
dence i samme Stil og blev de to elskendes fortrolige. Rosa var en nyde=
lig, kvik liden Romerinde — kanske vel en 14 Aar gammel. Det elskende
Par var ungt nok, men de er tidligt ude der i Syden.
Dette gik vel en Tid, men en Dag kom Rosa grædende til mig og
fortalte, at Stephano havde forladt hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
