Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barbargruppen
77
Der var en Ting i Atelier’et som plagede mig: Der var saa mange Rot*
ter, og de vækkede mig ofte om Natten; undertiden bed de mig saa det
blødte, naar jeg laa og sov. — En Dag raabte min Model Stephano plud*
selig: «Un serpente».
Det var en Slange, han havde set, sagde han. Det har vel været en
Snog, jeg opdagede den aldrig, men sikkert er det, at Rotterne forsvandt
hos mig. En Nat blev jeg vækket ved at føie noget koldt glide over
mine Hænder. Det kan jo være noget, jeg havde drømt, men det kan
ogsaa være, at Snogen, «il serpente», var bleven tiltrukken af min Legems«
varme. Jeg foretrak den ialfald for Rotterne, som jeg ikke likte.
Scorpioner var det mange af hos mig; jeg tog aldrig Tøfler eller andet
Fodtøi paa uden at ryste det først.
Midt i August kom den første fremmede Fugl til Rom og besøgte mig.
Det var en gammel Kammerat fra Wolffs Atelier i Berlin.
Eremitlivets Tid var forbi.
Han installerede sig i et Atelier ikke langt fra mit og besøgte mig
næsten daglig.
Mit Arbeide fulgte han med Interesse og gav mig mange Raad. Men
alligevel begyndte det at gaa daarligere og daarligere. Det er jo meget van*
skeligt med saadan en Gruppering af to menneskelige Figurer — Vanske*
ligheder, som en Udenforstaaende ikke kan gjøre sig Begreb om. Begge
Figurerne skal hænge sammen, og dog skal hver af dem være konstruktivt
fri. — Min tyske Ven gav mig hver Dag sine gode Raad og jeg fulgte
dem. Det gik rent galt. Jeg kunde ikke begribe hvorfor.
Men, saa en vakker Dag, han kom og vilde gaa lige ind til Gruppen,
stillede jeg mig iveien for ham og forklarede ham, at hans Raad ødelagde
mit Arbeide. Han tog mig det nok ilde op, men det fik være det samme.
Jeg fik saa de Feil rettede, som jeg havde gjort, og kunde gaa roligt videre,
Siden den Tid har jeg havt fot Skik saa vidt muligt aldrig at slippe
nogen ind hos mig, naar jeg har noget større under Arbeide. Ganske kan
det jo ikke overholdes, det ser ikke gjestfrit ud.
En Dag fik jeg Besøg af den rigeste Mand i Norges Land. Der
begyndte dengang at voxe et Slags nyt Aristokrati op i Norge, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
