Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
F. n Billedhuggers Liv
har taget til med Tiden, et talrigt og mægtigt Adelskab tituleret Rig»
mænd. Det lader til at være en imponerende Kaste, men alligevel, jeg
tror ikke rigtig paa det Adelskab, tror heller ikke paa de Rigdommene,
ialfald raader jeg Kunstnere til ikke for trygt at stole paa dem. «Den ri’
geste Mand i Norges Land» sagde, da jeg talte til ham om, at jeg gjerne
vilde gjøre Gruppen i Marmor, «at jeg kunde stole paa ham» o. s. v. Men
da det kom til Stykket, var det kun tomme Ord. Løftet blev aldrig holdt.
Det var Seidelin, som laante mig Pengene til at faa den hugget, saadan
som den nu staar i Ny Carlsberg Glyptothek.
Det blev det første Arbeide, Carl Jacobsen erhvervede af mig, og det
blev ikke det sidste.
Jeg var selv endnu ikke fornøiet med Gruppen. Hun, «Barbarmoderen»,
havde jeg givet langt udslaaet Haar, og jeg kunde ikke faa Kraft i hende.
Men saa gav jeg hende et Klæde om Hovedet, og dette blev mindre i Virk*
ningen i Forhold til Kroppen, det hjalp svært paa hele Gruppen, den
begyndte at gjøre sig godt, syntes jeg. De store Vanskeligheder kunde
jeg næsten anse som overvundne, men endnu havde jeg Masser at gjen»
nemføre i Detaillerne.
Det led mod Vinteren, Rom var befolket igjen. Enkelte Venner gik
jeg til, men lod mig ikke videre forstyrre i mit Arbeide.
Vi havde aftalt, en liden Flok Venner af forskjellige Nationaliteter, at
feire Nytaarsdagen med en Frokost i en liden Kneipe, hvor man spiste
godt og fik en udmærket Vin.
Straalende glad gik jeg derhen, kastede, inden jeg forlod Atelier’et, et
sidste Blik paa min Gruppe. Jeg syntes, jeg kunde være nok saa stolt af,
hvad jeg her havde gjort.
Kneipen var dekoreret med Guirlander af Aspargesgrønt, vi fik en sjel»
den god Vin, og vor Vært havde anstrængt sig til det Yderste for at gjøre
alt saa godt som muligt. Vi var i vældigt Humør allesammen, jeg selv
kanske den lystigste af hele Flokken. Jeg har det med at blive saa inderlig
glad, naar jeg har drukket lidt. — «Nu er Sinding liebenswürdig», pleiede
man at sige, naar saadant hændte mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
