Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre Sønner
87
det skulde være, bare for at se den lille Gutten, vi Bedsteforældre. En er
rent gal med slige Smaafolk.
Herregud, hvor det var morsomt, naar Otto kom til os! Det kan nok
hænde, vi havde noget at snakke om, baade om den ene og den anden
Slags Kunst og om alt andet i Verden. Han var saa fuld af Liv og Be»
geistring, som en sprudende Ild. Og saa venslig i sine Tanker - og hæ»
derlig! i den Retning ikke en mindste liden Rynke.
Han var sine Venners Ven og deres Fienders Fiende. Han skulde bare
høre om en Uret, nogen af dem maatte lide, saa var han ude og forsvare
dem, og han kunde skrive skarpt og vittigt. Men den, som tog Huggene
og Slagene, det blev han — tilslut mærkede han det selv og tog sig nær
af det.
Hans gode, fantasifulde Kunst er saa kjendt og hædret, at den har
jeg ikke nødig at sige noget om.
Det er gaat ligedan med Christian. Vi var sjelden sammen i samme
Land.
Han var den yngste af os Søskende, ti Aar yngre end jeg og fjorten
Aar yngre end Otto, saa han blev, længe efter vi var blevet voxne, ved at
være den lille for os.
Men det kan nok hænde, han har voxet sig stor med Aarene; nu staar
han blandt de største, og der findes ikke det Sted i Verden, hvor de ikke
kjender og elsker hans herlige Musik.
Ofte faar jeg høre noget af ham, vore kjære Veninder Bella Edwards
og Eva Muddocci spiller ham for os. Paa Koncert hører jeg ham og»
saa tidt.
Ham selv har jeg ikke set i mange Herrens Aar. Der var flere Vintre,
vi boede begge samtidig nogle Maaneder i Berlin. Det var saa morsomt,
især naar han var der alene. Saa kunde vi sidde i timevis sammen og
tale — mest om hans Kunst, om Billedhuggeri er det ikke stort at
sige. Der var en ganske liden Kneipe, hvor ingen kjendte os, der sad vi
sammen borte i en Krog henne ved Ovnen, for jeg er saa forfrossen af
mig; vi kunde discutere og filosofere Time efter Time baade om Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
