Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Kjøbenhavn
91
Danmark gav mig endnu en*
gang Lykke, nu som den Gang,
da jeg gjorde mine første fam*
lende Vingeslag ud i Verden.
Alt saa med engang lyst ud
for mig. Jeg kunde ofre mig
for min Kunst uden at tænke
paa den bestandige Kamp for
det daglige Brød. Jeg havde
fundet et Land, hvor jeg kunde
leve stille og fredeligt. Et Folk
i nært Slægtskab og Venskab
med mit eget, og som næsten
talte samme Sprog som mit.
Her havde jeg fundet et Hjem
for mig selv og for min Kunst.
Et blivende Sted. Og her havde
jeg fundet hende, som vilde
blive hos mig gjennem hele
mit Liv, min Hustru! Her en*
delig havde jeg fundet den
Mand, som til sin Død skulde
blive en mægtig Beskytter af
min Kunst og en trofast Ven.
Der var slet ingen stærk Sympathi mellem os, Carl Jacobsen og mig,
den første Gang vi mødtes. Han var tilbageholdende i sit Væsen mod
mig, altsaa jeg det samme.
Jeg havde nogle Dage i Forveien gjort Visit og truffet Fru Othilia Jacob*
sen. Ved det første Besøg har jeg en Anelse om, at jeg heller ikke just
gjorde det bedste Indtryk paa hende. Hun lod sig ikke mærke med det,
men sligt føles. Jeg blev keitet i mit Væsen. Der er en Ting, som ofte
kan bevirke en vis Ufrihed i min Optræden. Jeg ved, at mange Men*
nesker finder mig saa ualmindelig styg (jeg skammer mig næsten ved
Carl Jacobsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
