- Project Runeberg -  En billedhuggers liv /
121

(1921) [MARC] Author: Stephan Sinding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Atter Paris (1 8 9 0)

121

I den første Tid havde jeg dem alle hos mig i Atelieret, men lidt
efter lidt blev der altfor knapt Rum for os. Saa blev vi enige om, at de
skulde slaa sig sammen og leie Atelier et andet Sted. Derhen gik jeg saa
og hjalp dem tilrette med mine Raad, det bedste jeg formaaede. Jeg holdt
meget af dem, og jeg tror, de altid nok vil tænke paa mig med Ven*
skab. De var unge, nu er Aarene gaat, over dem ogsaa, men for min Be*
vidsthed staar de endnu, som dengang, fulde af Ærgjerrighed, Begeistring
og Ungdomsfriskhed.

Thomas Bærentzen har i 1916 i Berlingske Tidende skrevet en elskværdig
Skildring af det Liv paa Atelieret i Bredgade, som jeg her aftrykker:

Stephan Sinding som Lærer

Mange Aar er forløbne, siden Stephan Sinding levede her i Kjøben*
havn, hvor en Række af hans berømteste og værdifuldeste Værker er blevne
til. Beundret af mange, men lige saa ofte misundt og miskendt levede han
her et rastløst og energisk Arbeidsliv, under Fuldførelsen af de store Grup*
per, vi kjender fra Glyptoteket, og desuden samlede han om sig et Kuld
af Elever, for hvem han med sin æggende og temperamentsfulde Under*
visning blev den befrugtende og uforglemmelige Leder paa Kunstens Bane.
Siden har han tilhørt Udlandet, og da navnlig den By, der for ham staar
som det eneste naturlige Virkested for en moderne Billedhugger — Paris.

Sinding havde i de tidligere Aar her i Byen et nærmest umuligt Ate*
lier, en lavloftet, skummel og fugtig Vognport, med almindelig Brolægning
i Stedet for Gulv, som var bleven ham overladt i Chr. VII Palæ paa Ama*
lienborg. Det er egentlig ubegribeligt, at de kolossale Grupper kunde ud*
føres under disse fortvivlede Belysnings* og Sanitetsforhold, og det skyl*
des sikkert kun Sindings utæmmelige og jernhaarde Energi overfor sit
Arbeide. «De to Mennesker» er blevet til her, ligeledes «Enken» og flere.
Først langt senere flyttede han til det pragtfulde Atelier paa Frydendalsvej,
som saa hans senere kjøbenhavnske Virksomhed, og hvortil han af og til er
vendt tilbage, under periodiske Ophold. Men hyggeligt og smukt laa det
gamle Atelier i den træbevoksede Palægaard, og i alt Fald én Mindelse fra
Charlottenborgs hellige Haller modtog Eleven, naar han fra Amalienborg
Plads traadte ind for at opsøge «Mester», nemlig — de røde Lakajer.

Forøvrigt arbeidede Eleverne paa deres egne Atelierer, lejede i Fælles*
skab i den store Atelierbygning i Bredgade 65. Dette havde, foruden i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:23:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/billedhugg/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free