Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
F. n Billedhuggers Liv
Pladsforholdene, sin Grund i Sindings Syn paa selve Lærergerningen, der
for hans friske Frisind mindre maatte bestaa i dagligt Tilsyn med Retten,
Korreksen og Anvisninger end i Paavirkning af Eleven gennem tvangfri
Samtaler og Udveksling af Kunstanskuelser. «Dere skal opfinde det hele
selv,» sagde han altid paa sit klangfulde Norske, «saa bliver det bedst,
og saa bliver det Deres eget! Jeg kunde godt vise Dere alle Fejlene, men
det vil jeg ikke. De skal selv mase dermed og pine Dem og ligge vaa*
gen om Nætterne og spekulere for at faa det rigtig. Men mærker De saa
tilslut, at det sletikke gaar, kom saa bare til gamle Mester Sinding; saa,
men ikke før, skal jeg klare det for Dem.» Og saa var det i Virkelighe*
den forbløffende, hvor gesvindt han, med et Par Tag kunde faa et mis*
lykket Hoved, Ben. eller lign. til at sidde, som det skulde, og dermed
genrejse Ophavsmanden fra den sorteste Fortvivlelse til de gladeste For*
haabninger.
Metoden var udmærket, fordi den lærte Eleven selv at lægge sig i Selen,
men den var ofte drøj og kunde berede mange søvnløse Nætter. Men saa
smilede Mester Sinding lunt, fordi han vidste, at han altid havde Frelsen
i Baghaanden.
Mesters Besøg i Ateliererne var altid imødesete med Længsel; og var
han eller kunde vi faa ham oplagt, blev de baade lange og indholdsrige.
Der drøftedes da den nye franske Skulptur, til hvis Skole jo Sinding selv
nærmest hører, den ældre Skulptur, ligesom der snart sagt ikke var det
kunstneriske eller rent menneskelige Spørgsmaal, som ikke kunde komme
paa Bane under disse stadige Atelierbesøg. Og alt behandledes det med
hele Sindings ildfulde og lidenskabelige Frisind, ofte paradoksalt, men al*
tid aandfuldt og vækkende. Han kunde ryge i Flint, naar han saa eller
talte om, hvad han ansaa for daarlig Kunst, men det endte altid i saa*
danne Tilfælde med, at man havde lært noget paa en fornøjelig Maade.
Jeg mindes en Gang, da et Par af Eleverne, i Kælderen blandt en bort*
rejst Billedhuggers Efterladenskaber havde fundet et slet Kopi efter en
fjerderangs antik Buste, af den Slags, som dog altid har sit Publikum.
Den havde vi faaet op paa Kakkelovnen i et at Ateliererne for at «deko*
rere.» Sinding kom, saa Kalorius paa Kakkelovnen og blev ude af sig
selv af Raseri. «Ut med Antiken!» raabte han og dansede rundt paa
Gulvet, «ud i Gaarden med Antiken og ud igen paa den anden Side» —
— han pustede og tilføjede stille: — «og saa er dog Antiken det bedste
alligevel/» Man erindre, at dette foregik ca. 1890, medens den fransk
paavirkede Naturalisme, netop med Sinding som Fører, arbejdede sig frem
her hjemme under hidsig Kamp mod den gennem Stein dominerende, for*
fladede Klassicisme ved Akademiet. Vist er det, at dette lille Lynskud
klarede noget hos os 20*aarige Billedhuggerspirer med Hensyn til Begre*
berne «antik» og «antik».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
